Maj 2023

Tørkeindekset har været oppe i det røde felt det meste af maj måned på Midtsjælland, og det har været nødvendigt at vande det nyplantede samt kartofler og jordbær.

For at reducere fordampningen, har jeg dækket jorden mellem planterne med afklippet plænegræs. Det hindrer samtidig ukrudtsfrø i at spire, gøder jorden og er god mad til orme og andre vegetarer.

Bugner nu med skønne, sprøde salat-hoveder og asiatisk grønt. Salatsorten Deer tongue er en klar favorit! Blandingen af asiatisk grønt trives næsten for godt her, de kommer ikke med i baren når næste hold skal plantes ud.

Artiskokker

Betragter jeg lidt som en luksus-afgrøde, da udbyttet er beskedent, fx i forhold til et bed med kartofler. Men, de er flotte at se på og smager fantastisk som friskplukkede.

De forrige år har jeg sat dem meget tidligt ud, da jeg havde en ide om, at kunne de overvintre, kunne de også tåle et koldt forår. De overlevede, men var meget længe om at komme i gang. I år er de først sat ud midt i maj – store flotte planter, der ser ud til at trives fint.

Denne måneds havearbejde er gået med at få klargjort bedene, forkultiveret bl.a. ærter, majs og squash, og få de sidste kartofler og stikløg i jorden.

Jeg graver ikke i min have, medmindre det er højst nødvendigt. Men, omsætningen af næringsstoffer i jorden fremmes af lidt luft, og samtidig giver en løsnet jord gode betingelser for rødder og nedbør.

Jeg har derfor investeret i en bredgreb/broadfork, der er ideel til formålet, med sine lange spidse tænder. Samtidig skånes ryggen for det hårde arbejde med en almindelig greb. Dejligt redskab!

Salatbaren er indviet

De små salatplanter er nu nået videre til ”salatbaren”, som består af palle-rammer foret med en inderpose til at holde på fugtigheden, og herefter fyldt med indkøbt højbedsmuld.

For at beskytte planterne mod snegle og fugle m.m., er kasserne overdækket med en ”skræddersyet” fiberdug, så de ligner et par små igloer.

Jeg har store forventninger til sommerens salater!

Aspargesbedet

Der er blevet sagt meget godt om at jorddække med tang, og det skal nu afprøves i mit asparges-bed. Tangen  blev indsamlet i efteråret ved Råbylille strand på Møn, og er udvasket på gårdspladsen for salt m.m. hen over vinteren. Det var før PFAS for alvor nåede overskrifterne i nyhederne!

Som opfølgning på fund flere forskellige steder i naturen, har Slagelse kommune fået analyseret tang fra de sydvestsjællandske strande –  og fundet PFAS. Men, heldigvis i koncentrationer væsentligt under jordkvalitetskriteriet og Miljøstyrelsens krav til slam, som bliver spredt på landbrugsjord. Det bliver alligevel nok første og sidste gang jeg gør brug af det…..

Kalenderen siger forår, og hvornår skal man så så…..?

Det er et godt spørgsmål, som det er umuligt at svare generelt på, men det handler primært om en passende jordtemperatur. Foreningen Praktisk Økologi har udviklet en app, DYRK.NU, hvor man bl.a. kan finde så-tidspunkt og andre relevante tips og oplysninger for de enkelte afgrøder.

Jorden skal desuden være “bekvem” – et udtryk man tit støder på i havebøger m.m.

Ramsløgene stortrives i det kølige forår.

En måde at vurdere om jorden er bekvem, er ved at trække en kultivator igennem den. Kultivatoren skal gå let igennem, uden at jorden sætter sig i fugtige klumper, og eventuelle klumper skal nemt kunne udjævnes med en rive.

Kartoflerne

De tidlige sorter er normalt i jorden på nuværende tidspunkt, men det har simpelthen været for koldt! Bedet har været dækket med plast den sidste måned – det har beskyttet mod nedbør og lunet jorden lidt op, men den er endnu langt fra “bekvem”.

Forberedelserne til sommerens brombærhøst starter her i det tidlige forår, hvor planterne klippes tilbage, til kun 5-6 kraftige skud pr. plante. I løbet af kort tid begynder skuddene at få blade, og sende nye skud afsted.

Snart dækker planterne helt det gamle, frønnede stakit, som en frodig, grøn, blomstrende hæk, til stor glæde for humlebier og andre nyttige insekter. Det er en gammel, meget velsmagende, robust havesort der hverken kræver gødning eller vand. Alligevel giver den et enormt udbytte, helt frem til efteråret.

Ud i drivhuset….

De små kål- og salatplanter er endelig rykket ud i drivhuset, efter en længere periode med meget kolde nætter. Nogle af salatplanterne skal senere rykkes ud i min ”salatbar”, og kålene ud i mistbænke. Der er også sået en ny omgang salat/asiatisk bladgrønt, så selvforsyningen med salat kan holdes kørende i hele sommerperioden.  

Soil food web

Er et begreb man i dag ofte støder på i haveblade m.m. Det går kort fortalt ud på at berige jordens mikroliv, så der opnås en jord i god balance. En amerikansk mikrobiolog har oprettet en skole omkring emnet, og det er jo rigtig godt, at få udbredt en så vigtig og evig aktuel viden. I den forbindelse må jeg nævne, at den verdenskendte danske forsker, Marie Hammer (1907-2002), var pioner inden for dette område, hvor hun tidligt påpegede, at det skaber uorden i det mikro-skopiske liv under jordoverfladen, når vi pløjer og graver. Hun nok er mest kendt for at bevise at verdens kontinenter på et tidspunkt har været forenet – en meget spændende livshistorie, som Eva Tind har beskrevet i den biografiske roman ”Kvinden der samlede verden” (2021).

Februar 2023

Så endte vinteren endelig, efter endnu en lang, mild, grå overgang mellem efterår og forår.

Kartofler

Flere plante- og supermarkeder har nu lægge-kartoflerne fremme. Sidste år forhandlede COOP 7 forskellige økologiske sorter, i poser med 1,5 kg, svarende til 6-7 m række. Det giver mulighed for at afprøve lidt forskellige egenskaber, i forhold til anvendelse og høsttidspunkt.

Det tilladt at anvende læggekartofler af egen avl i private haver og det har jeg praktiseret igennem mange år. I september skrev jeg om en opbevaringsmetode jeg ville afprøve, og det har fungeret godt. Allerede nu har de tidligste sorter kraftige, fine spirer, men lægningen er sat på stand by indtil slutningen af marts.

Forkultivering

Der er sået salat, asiatisk bladgrønt, porrer og bananskalotteløg. Alt er kommet fint op, undtagen bananskalotterne, så det må igen blive til stikløg.

Salaten udplantes i drivhuset i potter, der stilles oven på jorden i kanten af bedede. På den måde udnyttes pladsen i drivhuset indtil tomaterne for alvor kræver plads, og giver tidlig salat, af en meget fin kvalitet. Billedet er fra 24. april sidste år.

Drivhuset

Der er skiftet jord i drivhuset. Hvert år fjerner jeg et par børfulde af den gamle jord og erstatter det med et par skovlfulde hestemøg i hvert bed og frisk jord. Resten af sæsonen tilfører jeg græsafklip under planterne – det leverer ekstra kvælstof og hindrer fordampning. Et par gange i løbet af dyrkningssæsonen bliver der også suppleret med et par skefulde hønsegødning i hvert bed.

PFAS

Der er desværre ikke afklaring på evt. forurening med PFAS fra økologisk hønsegødning, og måske får vi aldrig svar på dette. Der afprøves pt. forskellige alternativer til fiskemelet i foderet, der var synderen, så man må forvente, at gødningen indenfor kort tid kan frikendes som kilde til PFAS-forurening.

Hønsegødning og PFAS?

Der er fundet rester af PFAS i æggeblommer fra økologiske høns der fordres med fiskemel !! Min næste tanke er, hvor meget PFAS kommer der ufordøjet ud med gødningen og ender i vores køkkenhaver? Jeg har forhørt mig hos myndigheder, Økologisk Landsforening og Praktisk Økologi, men endnu har ingen kunne svare på det spørgsmål. Jeg har selv resoneret med frem til følgende….

Fiskemel tilsættes foderet til som protein- og mineralkilde – max 5 % for at undgå afsmag i ægget. Der er et højt indhold af råprotein i fiskemel og samtidig en høj fordøjelighed, dvs. hovedparten bruges af hønen, til bl.a. æg. Hvis fordøjeligheden af PFAS følger samme mønster, må det forventes, at restindholdet i gødningen er begrænset. Det er stadigvæk ikke godt nok! Men, den gode nyhed er, at fiskemelet snarest bliver erstattet af en anden proteinkilde, så evt. forurening med PFAS i jord og afgrøder herfra stoppes. Indtil videre har jeg fravalgt at bruge min opsamlede hønsegødning, og leve med tanken om at jeg har anvendt det som “god” gødningskilde igennem mange år.  

Haveplan

Januar er tiden til året haveplan og bestilling af frø. Min have er inddelt i 3 x 4 afgrænsede bede, der gør det nemt at overholde et 4-årigt sædskifte. Som en ny ting vil jeg i år etablere en ”salatbar” i form af et højbed, sikret mod såvel snegle som solsorte. Her vil jeg løbende så forskellige salatsorter og asiatisk bladgrønt, så der er friske forsyninger i sommerens løb.  

Højt fra træets grønne top …..

Vidste du at dit juletræ har stået i skoven i ca. 8 år, før det havner smukt, grønt og velformet i din stue juleaften?

Dit træ er sandsynligvis konventionelt dyrket, og har derfor løbende været behandlet med sprøjte-midler til bekæmpelse af ukrudt og bladlus. Ifølge magasinet Økologisk Landbrug er der tale om brug af 16 forskellige syntetiske pesticider.

Oprydning i drivhus

December har stået på oprydning i drivhuset. Vinen er klippet ned – det skal ske inden 1. februar, hvis det ikke skal gå ud over udbyttet til næste år. For at undgå at der kommer flere klaser end planten kan udvikle tilfredsstillende, klippes der over første knop på hvert sideskud.

Rosmarinplanten er flyttet ind i drivhuset, hvor den har overlevet den hårde frost i december sammen med bananskalotteløg og små spidskål, der står i potter og venter på udplantning til foråret.

Der er også indsamlet gødning til næste sæson – Estellas eksklusive hestepærer, garanteret fri for pyralider! Jeg har tidligere forgiftet drivhus-planterne via sprøjterester i halmen, se hvad jeg skrev om denne uhyggelige sag i marts 2022. 

Flere nætter med ned til 12 graders frost, har sat sit aftryk på vinter-grøntsagerne i haven. Bladbederne er døde, porrer og palmekål hænger dramatisk, mens radicchio og grønkål har overlevet, og spinaten ser ud til at trives. Alt andet lige, dejligt at det stadigvæk er muligt at få lidt vintervejr.

November 2022

Det første vintervejr kom kortvarigt den 20. november, hvor sneen lyste fint op over have og marker.

Forinden havde jeg høstet mine sellerier, gravet georginer og gladiolus op, og dækket laurbærbusken til.

Selleri

Såvel knolde som toppe var blevet meget fine i løbet af det lange, fugtige efterår. Jeg bruger derfor også begge dele – toppene ryger i fryseren efter en let blanchering, for senere at havne i gryden, som en god suppevisk.

Georgineknolde og gladiolus

Opbevares frostfrit i mit udhus, på gamle netbakker, beregnet til opbevaring af blomsterløg, se billedet nedenfor. Georgineknoldende er efterhånden temmelig store, da de er flere år gamle. Men, i alt 18 stk. + det løse, fylder alligevel mindre end en halv kvadratmeter på denne måde.

Laurbærbusken

Er ikke fuld vinterhårdfør i Danmark, men kan overleve ned til -10°C, hvis den dækkes til. Vinterdækningen skal dels beskytte de nye skud mod den udtørrende barfrost og skarpe forårssol, og dels forhindre solen i at varme bladene op, mens rødderne er frosne. Jeg har i år forsøgt mig med en klar plast trapezplade rundt om busken, suppleret med visne blade mellem grenene – måske skal der også et “solgardin” op, når foråret nærmer sig….  

Radicchio

Står stadigvæk sprød og lækker, efter flere nætter med frost. Det er et dejligt supplement til vinterkålen i salatskålen – flot at se på med de spraglede rød-hvide blade, samtidig med en rigtig god, let bitter smag.   

Frostfri opbevaring af knolde og blomsterløg

Radicchio’s sprøde hjerte

Laurbærbusken i vinterhi

I efteråret nås højdepunktet for høst af vinter-grøntsagerne, der endnu står saftspændte og smagfulde på deres plads i haven.

Her er der taget grønt fra til suppekøkkenet, men der er en synlig mangel – pastinakken! En af de afgrøder hvor spiringen gang på gang slår fejl i min køkkenhave. Jeg gør et nyt forsøg igen til næste år.

Porrer

I april og juli skrev jeg om den plagsomme løgminerflue, der er et stort problem ved dyrkning porrer mange steder i landet. En sen udplantning, hvor æglægnin-gen fra første generationsfluer undgås, kombineret med netdækning i juli, skulle forebygge angreb, da anden generation først flyver i starten af august.

Det blev afprøvet – og VIRKEDE….. Porrerne står fine og næsten fejlfri, måske lidt små, men årsagen er her sandsynligvis mangel på vand, der har været den begrænsende faktor for vækst i 2022.

Men, træerne vokser jo ikke ind i himlen!

Der findes andre skadedyr der holder af porrer, fx ageruglens larve – knopormen. På nuværende tidspunkt, en blegfed, lillefingertyk skabning med en voldsom appetit, jf. foto.

De voksne agerugler flyver og lægger æg i juni og begyndelsen af juli måned – altså inden jeg fik lagt insektnet på porrebedet…..

Angrebet er heldigvis begrænset og skulle der være larver tilbage, så aftager ædeaktiviteten i løbet af efteråret når jordtemperaturen falder.

Og så lidt om udendørs opbevaring…

Jordskogger skal blive i jorden, i den række de er sat, for at undgå uønsket spredning. Næste forår graves jorden igennem, og de overflødige jordskogger fjernes, eller der udtyndes bare i de fremvoksede planter.

Rodfrugter kan overdækkes med min. 25 cm blade og fiberdug – ikke halm og plast, der tiltrækker mus. Det gælder pastinakker, skorzonerrødder, gulerødder og persillerødder. Rødbeder, majroer, ræddiker og knoldselleri, der stikker op over jorden, kan også klare sig på denne måde, indtil frosten kommer.

Korpset af de flyvende nyttedyr er i år udvidet med endnu et medlem – nemlig hvepsen, eller mere korrekt, gedehamsen. De har uvidende, men aktivt, deltaget i et forsøg, hvor jeg har afprøvet hvor galt det ville gå, ved at undlade overdækning af grønkål og palmekål med insektnet.

De forkultiverede kålplanter blev først udplantet sidst i maj, for at minimere angrebet af kålsommer-fugle i deres første flyveperiode – det gik fint!

Den næste flyveperiode starter i juli, og her kom ”hvepse-patruljen” mig til undsætning. Jeg sørgede for en skål med vand til dem tæt på kålbedet, og de afsøgte så til gengæld kålbladenes underside for animalsk føde – æg og larver, og måske også nogle af de små hvide kålfluer. Resultatet er i dag nogle næsten fejlfri planter – dog lidt små i år, men det skyldes sandsynligvis mangel på vand.

Der er nu kun få afgrøder at vente på; snart jordskokker, selleri og porrer der vokser lidt endnu, og så er der mit bed med Radisscio. De står store, flotte og grønne, men om de når at danne de eftertragte røde, faste, let bitre hoveder, det må jeg vente på i spænding……??

Haven har i juli måned været meget præget af tørken. De afgrøder der ellers ville gå til, har jeg vandet, fx de nyplantede jordbær. Ud over mangel på vand, har temperaturen været rekordhøj, og vinden fra syd har føltes som en føntørrer. Det gik hårdt ud over mine stangbønner, der nærmest blev ”brændt af”.

På trods af tørken, har der alligevel været en masse god mad at hente i haven, fx squash og tomater, der elsker varmen. Det er bl.a. blevet til en gang Briam, den græske, ovnbagte udgave af Rataouille – skønt!

Høst af frø

Det har også været en god periode til høst af frø, til næste års afgrøder. Her skelner man mellem de nemme, dem i hylster og de våde frø.

Eksempler på de nemme frø er koriander, dild, persille og fennikel, der sidder helt frit og kan høstes når de er modne.

Ærter og bønner sidder i hylster, der klippes af når de er modne, hvorefter frøene høstes når de er helt tørre.

På billederne er vist de tørre hestebønner, klar til høst.

De våde frø befinder sig inde i frugten, fx, agurk, melon, squash og tomat. Jeg høster selv frø fra mine tomater på følgende måde: Jeg udser mig et flot eksemplar, og piller så frøene ud når frugten er helt moden. Frøene er omsluttet af et slimlag, der kan gnides af med køkkenrulle, inden de lægges til tørre, fx på et ubleget kaffefilter. Der findes også andre metoder med afgæring af slimlaget i vand, men begge metoder kan bruges til tomatfrø.

Har du købt en tomatplante hos gartneren, eller fået en fra supermarkedet der smagte fantastisk, så skal du være opmærksom på at de fleste kommercielle sorter oftest er såkaldte F1-sorter. Dvs. sorter der er fremavlet ved en kontrolleret krydsning af to helt rene sorter. Da de gode egen­­skaber hos F1-sorter sjældent er til stede i næste generation, dvs. i de frø, vi høster, egner F1 sorter sig ikke til at tage frø af.  

De sikre afgrøder at tage frø fra er de såkaldte selvbestøvere, fx frøægte sorter af tomat, ært, salat og havebønne. Der findes desuden selvbestøvere, der kan bestøves af andre sorter af samme art, fx hestebønne, peber og chili. Endelig er der fremmedbestøvere såsom havekål, rødbeder, græskar, squash, majs, dild, og persille, m.fl. Her kan sorter af samme art krydse flittigt – nogle arter på flere kilometers afstand, så næste års høst er uforudsigelig.

Juli 2022

Jeg forsætter hvor jeg slap i juni måned, nemlig med kartoflerne…

Når begejstringen over de første nye kartofler har lagt sig, kan skuffelsen over de melede, lidt kedelige rester melde sig. For hvornår er de sene kartofler klar til høst og hvordan opbevares de? Kartofler til lagring styres efter størrelse og formål, og dermed konsistens – de melede bruges til mos og bagning, de faste, til skrælle/pille. De fleste sorter bliver melede, hvis planterne får lov til at vokse færdig. Klippes toppen af ved jorden, standses væksten. Lad knoldene blive i jorden så længe som muligt, men tag dem op før jordtemperaturen når ned på 3 °C, hvor stivelsen i kartoflen omdannes til sukker, der giver en sød og vandet smag.

Høsten af hestebønner er startet. Det er en dejlig, lidt overset afgrøde, der vokser i midten af bedet mellem de sene kartofler, der kræver god plads. Herved udnyttes bedet optimalt, der samles kvælstof til næste års afgrøder, og de flotte blomster giver god mad til de flyvende insekter, som den langbenede skønhed der sidder midt i billedet.

I april skrev jeg om den plagsomme løgminerflue, hvor 2. generation starter sin flyveperiode i midten af juli. Porrerne er derfor buret inde – jeg krydser fingre for at insektnettet holder tæt til slutningen af september, hvor fluerne er færdige med at lægge æg.

Det er i øvrigt også tid til at overdække gulerødderne, da 2. generation af gulerodsfluen starter flyveperioden i midten af august.

De farvestrålende bladbeder er med til at give haven lidt kulør, på en årstid hvor flere bede står bare. Det gamle jordbærbed er ryddet, og der er sået grøntgødning – en blanding af honningurt, boghvede og blodkløver. Der er gjort klar til et nyt hold jordbær i bedet hvor der stod sommerkål. Her er der bredsået et blanding af spinat og basilikum som grøntgødning/bunddække. Jeg har aldrig før haft basilikum på friland, så det bliver sjovt at se hvordan det går.

Juni 2022

Løg, jordbær og kartofler har været de væsentligste afgrøder i denne måned. Det øvrige står godt – regnen er faldet på de rigtige tidspunkter i år.

Lidt mere kartoffelsnak….

Jeg startede med at høste Flavia i begyndelsen af juni måned – en kartoffelsort jeg selv har holdt i live i flere år, da den ikke længere er til at opdrive. Jeg lader et par planter stå til næste års læggekartofler, tager de pæneste fra, og opbevarer dem i et frostfrit uderum.  

Ellers er det måske lidt tidligt at tænke på næste års læggekartofler, men jeg vil alligevel gøre opmærksom på at konventionelle læggekartofler ofte er overfladebehandlet med et svampemiddel. Fx Diabolo, der med et indhold af imazalil er mærket med faresymboler, der advarer om risiko for såvel sundhed som miljø.  Direkte citeret fra https://middeldatabasen.dk/, er de bejdsede kartofler farlige og må ikke anvendes til menneskeføde eller foder.

Endnu et argument for at dyrke, eller købe økologiske kartofler er, at Miljøstyrelsen for tredje år i træk har givet dispensation til anvendelse af sprøjtegiften Reglone til nedvisning af kartofler til lagring, dvs. både spisekartofler og læggekartofler. Reglone blev forbudt i EU i 2020 fordi aktivstoffet diquat kan give skader på hjernen.

Kartofler er, på trods af et massivt forbrug af sprøjtemidler i den konventionelle dyrkning, en dejlig nem afgrøde i den økologiske køkkenhave. En af de få udfordringer der kan opstå, er angreb af kartoffelskimmel i løbet af juli måned, i en periode med varmt og fugtigt vejr. Skimmelangrebet ses på bladende som gråbrune, ofte vanddrukne pletter, på undersiden evt. som en lys skimmelagtig belægning. De angrebne bladpartier skal fjernes, evt. hele toppen, da det kan udvikle sig epidemisk til resten af planten. Dette er særligt vigtigt hvis man dyrker tomater, da kartoffelskimmel også kan angribe tomatplanterne!  

Maj 2022

Køkkenhaven står flot efter ca. 30 mm regn, nu venter vi bare på varmen….

Alt er sået i denne omgang, jeg mangler bare at sætte porrer. Det bliver her i starten af juni, så jeg forhåbentlig slipper for 1. generation af løgminerfluen, jf. mit skriv i april.

I sensommeren sidste år tilsåede jeg et bed med en grøntgødningsblanding, bestående af boghvede, honningurt og blodkløver. Væksten blev flot og tæt – et dejligt sted for dræbersneglen at lægge æg, til at sikre næste års afkom. Blodkløveren overvintrede og det gjorde de små snegle også – i hobetal….

Jeg har haft held med at ”rense“ bedet, ved at etablere sneglevenlige, fugtige oaser, hvor de samler sig i dagtimerne. Her har jeg brugt blade fra hyldebuske som lokkemiddel, lagt under store sorte potter. Jeg snupper og afliver sneglene med en saks, hvorefter jeg lader dem ligge på jorden, som en del af lokkemaden. Ved brug af saks eller spade, skal man sigte efter at ramme så tæt på åndehullet i forenden som muligt. De indsamlede snegle kan også overhældes med kogende vand. Tempera-turen er vigtig for at sikre en hurtig aflivning. Brug af salt er forbudt, i henhold til dyreværnsloven.

Brug af ølfælder er for øvrigt også forbudt, hvis sneglene drukner – men, det siges at de dør af alkoholforgiftning inden de dratter i baljen.

Kemisk bekæmpelse med Ferramol er en effektiv løsning. Der er ingen behandlingstid, det er godkendt til økologisk brug, er ufarligt for mennesker, dyr og planter, men….. jeg bruger det som den sidste udvej, da det ikke kun er de uønskede snegle der rammes, men også de “gamle”, fine, med hus…..

April 2022

Tomaterne er nu udplantet i drivhuset og overskudsproduktionen er leveret videre til nye hjem. Salaten i drivhuset er næsten spiseklar. Artiskokker og sommerkål (spidskål og hvidkål) er udplantet i mistbænk. Ude er der sået spinat, bladbede og rød havemælde – og så er der gjort klar til gulerødder, rødbeder og skorzonerrødder. Så alt er som det plejer, på denne dejlige tid af året, næsten…..

For løgene er i år sat under skærpet opsyn! Årsagen er, at mine porrer forrige år blev angrebet, og fuldstændigt ødelagt, af et for mig på det tidspunkt ukendt kryb, der viste sig at være løgminerfluens larver.

Sidste år lavede jeg forsøg med mine løg, hvor hovedparten blev sat under fiberdug, mens en række stod udækket. I starten af juli kunne jeg høste løg fra den udækkede række, der var tydeligt angrebet af første generation af løgminerfluens larver, se billede.  Alle mine løg er i år dækket med fiberdug!

Løgminerfluen er et forholdsvis ”nyt ” skadedyr i Danmark, hvor den blev observeret første gang på Sydsjælland i 2018. I dag findes den udbredt over hele landet, hvor den gør stor skade på især porrer.

Der er gode råd at hente på https://www.plante-doktor.dk/loegminerfluen.html, i forhold til dyrkning af porrer. Her anbefales det bl.a., at vente med at udplantningen til sidst i maj måned. Det vil sandsynligvis nedsætte angrebet, da første generations fluer flyver tidligere. Udenlandske undersøgelser tyder på, at man kan undgå netdækning i juni og juli måned, idet anden generation først fremkommer i starten af august – det skal prøves!

Nu er der for alvor ved at komme gang i haveaktiviteterne. Drivhuset blev gjort klar til indflytning i starten af måneden – der blev gødet, fyldt frisk jord i bedene, og skuret og skrubbet med brun sæbe og højtryksrenser.

Tomaterne blev også sået først i marts, nu er de allerede videre i de næste potter. De øvrige frø der blev sået i februar er også i fuld vækst, og priklet i større potter.

Som tidligere skrevet, bruger jeg hestegødning i drivhuset –  det har fungeret fint igennem rigtig mange år. Lige indtil forrige år, hvor tomatplanterne pludselig begyndte at mistrives. Først blev bladene derforme og forkrøblede, og senere var der også tydelig misvækst i selve tomaterne, jf. billeder.

Jeg fik opklaret hvad der var galt – næsten det værst tænkelige,  planterne var ramt af pesticidforurening! Det viste sig, at græsset i den wrap som hestene var blevet fodret med, var sprøjtet mod ukrudt, og sprøjtemidlet var gået intakt gennem fordøjelsessystemet, og ud med hestepærerne. Jeg fandt også ud af at der eksisterer en FB gruppe ”Stop pesticidrester i gødning og jordprodukter” med 932 medlemmer, der har været ude for noget tilsvarende – så trist! Haveselskabet har skrevet en meget spændende (uhyggelig) artikel om emnet, ”Store mængder skadelige stoffer fundet i organisk ”øko”-gødning”, der kan læses på haveseslskabet.dk.

Da der sandsynligvis også kan findes sprøjterester i halm, bruger vi nu pesticidfrit hamp som strøelse hos hestene når der skal opsamles gødning til haven, og der fordres selvfølgelig kun med usprøjtet wrap.

Februar 2022

Så er vi nået til slutningen af februar – sanglærken var allerede på himlen i Ømarken for en uge siden, det er et af de sikre forårstegn.

Januar 2022

Aktiviteten i årets første måned er begrænset. Jeg har lavet udkast til haveplan og bestilt frø hos min faste leverandør, det svenske frøfirma Runåbergs fröer https://www.runabergsfroer.se. De har et stort udvalg af økologiske frø, primært gamle sorter, der er velafprøvede under de nordiske klimaforhold.

Lidt krydderurter kan der også findes i haven på denne årstid, mens den endnu ikke er dækket af sne; bredbladet persille, bibernelle, rosmarin, salvie, laurbærblade, fennikeltop og kørvel – dejligt grønt tilskud til vintermaden. Der er også stadigvæk grønkål, og havesyren burde også være der, men selv her i vinterkulden er der konkurrenter til det friske grønne. Sent såede majroer blev høstet i starten af januar. Endelig er der jordskoggerne, ikke at forglemme, der stadig ligger sprøde og friske i jorden.