Årets gang i køkkenhaven

August 2022

Haven har i juli måned været meget præget af tørken. De afgrøder der ellers ville gå til, har jeg vandet, fx de nyplantede jordbær. Ud over mangel på vand, har temperaturen været rekordhøj, og vinden fra syd har føltes som en føntørrer. Det gik hårdt ud over mine stangbønner, der nærmest blev ”brændt af”.

På trods af tørken, har der alligevel været en masse god mad at hente i haven, fx squash og tomater, der elsker varmen. Det er bl.a. blevet til en gang Briam, den græske, ovnbagte udgave af Rataouille – skønt!

De sørgelige rester af stangbønnerne
Sommergrøntsager med krydderier og olivenolie
Ind i ovnen ved 175 grader i ca. 1,5 time

Høst af frø

Det har også været en god periode til høst af frø, til næste års afgrøder. Her skelner man mellem de nemme, dem i hylster og de våde frø.

Eksempler på de nemme frø er koriander, dild, persille og fennikel, der sidder helt frit og kan høstes når de er modne.

Ærter og bønner sidder i hylster, der klippes af når de er modne, hvorefter frøene høstes når de er helt tørre.

På billederne er vist de tørre hestebønner, klar til høst.

De våde frø befinder sig inde i frugten, fx, agurk, melon, squash og tomat. Jeg høster selv frø fra mine tomater på følgende måde: Jeg udser mig et flot eksemplar, og piller så frøene ud når frugten er helt moden. Frøene er omsluttet af et slimlag, der kan gnides af med køkkenrulle, inden de lægges til tørre, fx på et ubleget kaffefilter. Der findes også andre metoder med afgæring af slimlaget i vand, men begge metoder kan bruges til tomatfrø.

Frø fra min yndlingstomat hjembragt fra USA i 2005

Har du købt en tomatplante hos gartneren, eller fået en fra supermarkedet der smagte fantastisk, så skal du være opmærksom på at de fleste kommercielle sorter oftest er såkaldte F1-sorter. Dvs. sorter der er fremavlet ved en kontrolleret krydsning af to helt rene sorter. Da de gode egen­­skaber hos F1-sorter sjældent er til stede i næste generation, dvs. i de frø, vi høster, egner F1 sorter sig ikke til at tage frø af.  

Amishfolket har dyrket tomaten i generationer

De sikre afgrøder at tage frø fra er de såkaldte selvbestøvere, fx frøægte sorter af tomat, ært, salat og havebønne. Der findes desuden selvbestøvere, der kan bestøves af andre sorter af samme art, fx hestebønne, peber og chili. Endelig er der fremmedbestøvere såsom havekål, rødbeder, græskar, squash, majs, dild, og persille, m.fl. Her kan sorter af samme art krydse flittigt – nogle arter på flere kilometers afstand, så næste års høst er uforudsigelig.

Juli 2022

Jeg forsætter hvor jeg slap i juni måned, nemlig med kartoflerne…

Når begejstringen over de første nye kartofler har lagt sig, kan skuffelsen over de melede, lidt kedelige rester melde sig. For hvornår er de sene kartofler klar til høst og hvordan opbevares de? Kartofler til lagring styres efter størrelse og formål, og dermed konsistens – de melede bruges til mos og bagning, de faste, til skrælle/pille. De fleste sorter bliver melede, hvis planterne får lov til at vokse færdig. Klippes toppen af ved jorden, standses væksten. Lad knoldene blive i jorden så længe som muligt, men tag dem op før jordtemperaturen når ned på 3 °C, hvor stivelsen i kartoflen omdannes til sukker, der giver en sød og vandet smag.

Græskar udnytter nu pladsen i kartoffelbedet

Høsten af hestebønner er startet. Det er en dejlig, lidt overset afgrøde, der vokser i midten af bedet mellem de sene kartofler, der kræver god plads. Herved udnyttes bedet optimalt, der samles kvælstof til næste års afgrøder, og de flotte blomster giver god mad til de flyvende insekter, som den langbenede skønhed der sidder midt i billedet.

Tilberedningen af bønnerne kræver lidt tid, men det er det hele værd!

Bønnerne bælges, gives et kort opkog så de seje hinder løsner sig, hvorefter de fine ærtegrønne bønner kan smuttes ud som mandler. Bønnerne smager dejligt og kan bruges som alternativ til de importerede edamamebønner.

I april skrev jeg om den plagsomme løgminerflue, hvor 2. generation starter sin flyveperiode i midten af juli. Porrerne er derfor buret inde – jeg krydser fingre for at insektnettet holder tæt til slutningen af september, hvor fluerne er færdige med at lægge æg.

Det er i øvrigt også tid til at overdække gulerødderne, da 2. generation af gulerodsfluen starter flyveperioden i midten af august.

De farvestrålende bladbeder er med til at give haven lidt kulør, på en årstid hvor flere bede står bare. Det gamle jordbærbed er ryddet, og der er sået grøntgødning – en blanding af honningurt, boghvede og blodkløver. Der er gjort klar til et nyt hold jordbær i bedet hvor der stod sommerkål. Her er der bredsået et blanding af spinat og basilikum som grøntgødning/bunddække. Jeg har aldrig før haft basilikum på friland, så det bliver sjovt at se hvordan det går.

Juni 2022

Løg, jordbær og kartofler har været de væsentligste afgrøder i denne måned. Det øvrige står godt – regnen er faldet på de rigtige tidspunkter i år.

Lidt mere kartoffelsnak….

Jeg startede med at høste Flavia i begyndelsen af juni måned – en kartoffelsort jeg selv har holdt i live i flere år, da den ikke længere er til at opdrive. Jeg lader et par planter stå til næste års læggekartofler, tager de pæneste fra, og opbevarer dem i et frostfrit uderum.  

Ellers er det måske lidt tidligt at tænke på næste års læggekartofler, men jeg vil alligevel gøre opmærksom på at konventionelle læggekartofler ofte er overfladebehandlet med et svampemiddel. Fx Diabolo, der med et indhold af imazalil er mærket med faresymboler, der advarer om risiko for såvel sundhed som miljø.  Direkte citeret fra https://middeldatabasen.dk/, er de bejdsede kartofler farlige og må ikke anvendes til menneskeføde eller foder.

Endnu et argument for at dyrke, eller købe økologiske kartofler er, at Miljøstyrelsen for tredje år i træk har givet dispensation til anvendelse af sprøjtegiften Reglone til nedvisning af kartofler til lagring, dvs. både spisekartofler og læggekartofler. Reglone blev forbudt i EU i 2020 fordi aktivstoffet diquat kan give skader på hjernen.

Kartofler er, på trods af et massivt forbrug af sprøjtemidler i den konventionelle dyrkning, en dejlig nem afgrøde i den økologiske køkkenhave. En af de få udfordringer der kan opstå, er angreb af kartoffelskimmel i løbet af juli måned, i en periode med varmt og fugtigt vejr. Skimmelangrebet ses på bladende som gråbrune, ofte vanddrukne pletter, på undersiden evt. som en lys skimmelagtig belægning. De angrebne bladpartier skal fjernes, evt. hele toppen, da det kan udvikle sig epidemisk til resten af planten. Dette er særligt vigtigt hvis man dyrker tomater, da kartoffelskimmel også kan angribe tomatplanterne!  

Maj 2022

Køkkenhaven står flot efter ca. 30 mm regn, nu venter vi bare på varmen….

Alt er sået i denne omgang, jeg mangler bare at sætte porrer. Det bliver her i starten af juni, så jeg forhåbentlig slipper for 1. generation af løgminerfluen, jf. mit skriv i april.

Den største udfordring i denne måned har været dræbersneglene. De gør endnu ikke den store skade, men de skal fanges inden de bliver voksne og kønsmodne, og for alvor bliver et problem.

Det er værd at bemærke, at dræbersnegle er omfattet af dyreværnsloven, dvs. de skal aflives så hurtigt, og så smertefrit som muligt.

I sensommeren sidste år tilsåede jeg et bed med en grøntgødningsblanding, bestående af boghvede, honningurt og blodkløver. Væksten blev flot og tæt – et dejligt sted for dræbersneglen at lægge æg, til at sikre næste års afkom. Blodkløveren overvintrede og det gjorde de små snegle også – i hobetal….

Jeg har haft held med at ”rense“ bedet, ved at etablere sneglevenlige, fugtige oaser, hvor de samler sig i dagtimerne. Her har jeg brugt blade fra hyldebuske som lokkemiddel, lagt under store sorte potter. Jeg snupper og afliver sneglene med en saks, hvorefter jeg lader dem ligge på jorden, som en del af lokkemaden. Ved brug af saks eller spade, skal man sigte efter at ramme så tæt på åndehullet i forenden som muligt. De indsamlede snegle kan også overhældes med kogende vand. Tempera-turen er vigtig for at sikre en hurtig aflivning. Brug af salt er forbudt, i henhold til dyreværnsloven.

Brug af ølfælder er for øvrigt også forbudt, hvis sneglene drukner – men, det siges at de dør af alkoholforgiftning inden de dratter i baljen.

Kemisk bekæmpelse med Ferramol er en effektiv løsning. Der er ingen behandlingstid, det er godkendt til økologisk brug, er ufarligt for mennesker, dyr og planter, men….. jeg bruger det som den sidste udvej, da det ikke kun er de uønskede snegle der rammes, men også de “gamle”, fine, med hus…..

April 2022

Tomaterne er nu udplantet i drivhuset og overskudsproduktionen er leveret videre til nye hjem. Salaten i drivhuset er næsten spiseklar. Artiskokker og sommerkål (spidskål og hvidkål) er udplantet i mistbænk. Ude er der sået spinat, bladbede og rød havemælde – og så er der gjort klar til gulerødder, rødbeder og skorzonerrødder. Så alt er som det plejer, på denne dejlige tid af året, næsten…..

For løgene er i år sat under skærpet opsyn! Årsagen er, at mine porrer forrige år blev angrebet, og fuldstændigt ødelagt, af et for mig på det tidspunkt ukendt kryb, der viste sig at være løgminerfluens larver.

Sidste år lavede jeg forsøg med mine løg, hvor hovedparten blev sat under fiberdug, mens en række stod udækket. I starten af juli kunne jeg høste løg fra den udækkede række, der var tydeligt angrebet af første generation af løgminerfluens larver, se billede.  Alle mine løg er i år dækket med fiberdug!

Løgminerfluens larver ses ved roden

Løgminerfluen er et forholdsvis ”nyt ” skadedyr i Danmark, hvor den blev observeret første gang på Sydsjælland i 2018. I dag findes den udbredt over hele landet, hvor den gør stor skade på især porrer.

Der er gode råd at hente på https://www.plante-doktor.dk/loegminerfluen.html, i forhold til dyrkning af porrer. Her anbefales det bl.a., at vente med at udplantningen til sidst i maj måned. Det vil sandsynligvis nedsætte angrebet, da første generations fluer flyver tidligere. Udenlandske undersøgelser tyder på, at man kan undgå netdækning i juni og juli måned, idet anden generation først fremkommer i starten af august – det skal prøves!

Så har de første kartofler set dagens lys

Marts 2022

Nu er der for alvor ved at komme gang i haveaktiviteterne. Drivhuset blev gjort klar til indflytning i starten af måneden – der blev gødet, fyldt frisk jord i bedene, og skuret og skrubbet med brun sæbe og højtryksrenser.

Tomaterne blev også sået først i marts, nu er de allerede videre i de næste potter. De øvrige frø der blev sået i februar er også i fuld vækst, og priklet i større potter.

Som tidligere skrevet, bruger jeg hestegødning i drivhuset –  det har fungeret fint igennem rigtig mange år. Lige indtil forrige år, hvor tomatplanterne pludselig begyndte at mistrives. Først blev bladene derforme og forkrøblede, og senere var der også tydelig misvækst i selve tomaterne, jf. billeder.

Jeg fik opklaret hvad der var galt – næsten det værst tænkelige,  planterne var ramt af pesticidforurening! Det viste sig, at græsset i den wrap som hestene var blevet fodret med, var sprøjtet mod ukrudt, og sprøjtemidlet var gået intakt gennem fordøjelsessystemet, og ud med hestepærerne. Jeg fandt også ud af at der eksisterer en FB gruppe ”Stop pesticidrester i gødning og jordprodukter” med 932 medlemmer, der har været ude for noget tilsvarende – så trist! Haveselskabet har skrevet en meget spændende (uhyggelig) artikel om emnet, ”Store mængder skadelige stoffer fundet i organisk ”øko”-gødning”, der kan læses på haveseslskabet.dk.

Da der sandsynligvis også kan findes sprøjterester i halm, bruger vi nu pesticidfrit hamp som strøelse hos hestene når der skal opsamles gødning til haven, og der fordres selvfølgelig kun med usprøjtet wrap.

Februar 2022

Så er vi nået til slutningen af februar – sanglærken var allerede på himlen i Ømarken for en uge siden, det er et af de sikre forårstegn.

Efterårshindbærrene er skåret ned, hvilket skal gøres i februar, eller allersenest i marts, hvor næringsstoffer fra blade og skud er trukket ned i jorden og oplagret i rødderne.

De første frø er sået i dag; sommerhvidkål, spidskål, artiskok og salat. Billedet er et skønt, sprødt spidskål, sået sidst i februar 2021 og høstet sidst i juni.

De tidlige kartofler er sat til spiring – jeg skal afprøve en ny tidlig sort i år (Anouk), da min yndlingskartoffel, Flavia, ikke har været til at opdrive de senere år. Solist fungerer ikke i min have.

Jeg skal snarest have kørt staldgødning i drivhuset (hest), der dyrkes med jord. Jeg vil senere fortælle om mit mareridt forrige år med pesticidforurenet staldgødning, der fuldstændig ødelagde min tomathøst.

Januar 2022

Aktiviteten i årets første måned er begrænset. Jeg har lavet udkast til haveplan og bestilt frø hos min faste leverandør, det svenske frøfirma Runåbergs fröer https://www.runabergsfroer.se. De har et stort udvalg af økologiske frø, primært gamle sorter, der er velafprøvede under de nordiske klimaforhold.

Lidt krydderurter kan der også findes i haven på denne årstid, mens den endnu ikke er dækket af sne; bredbladet persille, bibernelle, rosmarin, salvie, laurbærblade, fennikeltop og kørvel – dejligt grønt tilskud til vintermaden. Der er også stadigvæk grønkål, og havesyren burde også være der, men selv her i vinterkulden er der konkurrenter til det friske grønne. Sent såede majroer blev høstet i starten af januar. Endelig er der jordskoggerne, ikke at forglemme, der stadig ligger sprøde og friske i jorden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: