Årets gang i køkkenhaven

Jeg lægger jævnligt aktuelle billeder fra min have ud på Instagram under majroens_koekkenhave

GODT NYTÅR 2023 !

December 2022

Højt fra træets grønne top …..

Vidste du at dit juletræ har stået i skoven i ca. 8 år, før det havner smukt, grønt og velformet i din stue juleaften?

Dit træ er sandsynligvis konventionelt dyrket, og har derfor løbende været behandlet med sprøjte-midler til bekæmpelse af ukrudt og bladlus. Ifølge magasinet Økologisk Landbrug er der tale om brug af 16 forskellige syntetiske pesticider.

Måske er toppen også vækstreguleret med hormoner – ét der reducerer cellevæksten og et andet, cellestrækningen.

Når juletræet skal i hus til næste år, så overvej et økologisk træ. Men, de kan være svære at få fat på – i år var kun 3 ud af 200 solgte juletræer økologiske! Et godt alternativ er en lokalt dyrket rødgran. De får ikke lus og er generelt mere robuste i end Normannsgran, og kræver derfor mindre sprøjtning.

Oprydning i drivhus

December har stået på oprydning i drivhuset. Vinen er klippet ned – det skal ske inden 1. februar, hvis det ikke skal gå ud over udbyttet til næste år. For at undgå at der kommer flere klaser end planten kan udvikle tilfredsstillende, klippes der over første knop på hvert sideskud.

Rosmarinplanten er flyttet ind i drivhuset, hvor den har overlevet den hårde frost i december sammen med bananskalotteløg og små spidskål, der står i potter og venter på udplantning til foråret.

Der er også indsamlet gødning til næste sæson – Estellas eksklusive hestepærer, garanteret fri for pyralider! Jeg har tidligere forgiftet drivhus-planterne via sprøjterester i halmen, se hvad jeg skrev om denne uhyggelige sag i marts 2022. 

Udeliv

Flere nætter med ned til 12 graders frost, har sat sit aftryk på vinter-grøntsagerne i haven. Bladbederne er døde, porrer og palmekål hænger dramatisk, mens radicchio og grønkål har overlevet, og spinaten ser ud til at trives. Alt andet lige, dejligt at det stadigvæk er muligt at få lidt vintervejr.

Indkøb af frø

I starten af det nye år skal jeg i gang med frøkatalogerne. Min yndlingsleverandør er det svenske firma Runåbergs fröer https://www.runabergsfroer.se. De har et bredt udvalgt at spiredygtige, økologiske frø, af afgrøder der passer til vores breddegrader. Jeg lægger vægt på at frøene er økologiske – dels fordi jeg ikke vil støtte brug af sprøjtemidler i frøfremstillingen og dels som en garanti for at planterne er robuste, og egnede til økologisk dyrkning i min have.

November 2022

Det første vintervejr kom kortvarigt den 20. november, hvor sneen lyste fint op over have og marker.

Forinden havde jeg høstet mine sellerier, gravet georginer og gladiolus op, og dækket laurbærbusken til.

Selleri

Såvel knolde som toppe var blevet meget fine i løbet af det lange, fugtige efterår. Jeg bruger derfor også begge dele – toppene ryger i fryseren efter en let blanchering, for senere at havne i gryden, som en god suppevisk.

Georgineknolde og gladiolus

Opbevares frostfrit i mit udhus, på gamle netbakker, beregnet til opbevaring af blomsterløg, se billedet nedenfor. Georgineknoldende er efterhånden temmelig store, da de er flere år gamle. Men, i alt 18 stk. + det løse, fylder alligevel mindre end en halv kvadratmeter på denne måde.

Laurbærbusken

Er ikke fuld vinterhårdfør i Danmark, men kan overleve ned til -10°C, hvis den dækkes til. Vinterdækningen skal dels beskytte de nye skud mod den udtørrende barfrost og skarpe forårssol, og dels forhindre solen i at varme bladene op, mens rødderne er frosne. Jeg har i år forsøgt mig med en klar plast trapezplade rundt om busken, suppleret med visne blade mellem grenene – måske skal der også et “solgardin” op, når foråret nærmer sig….  

Radicchio

Står stadigvæk sprød og lækker, efter flere nætter med frost. Det er et dejligt supplement til vinterkålen i salatskålen – flot at se på med de spraglede rød-hvide blade, samtidig med en rigtig god, let bitter smag.   

Frostfri opbevaring af knolde og blomsterløg

Radicchio’s sprøde hjerte

Laurbærbusken i vinterhi

Oktober 2022

I efteråret nås højdepunktet for høst af vinter-grøntsagerne, der endnu står saftspændte og smagfulde på deres plads i haven.

Her er der taget grønt fra til suppekøkkenet, men der er en synlig mangel – pastinakken! En af de afgrøder hvor spiringen gang på gang slår fejl i min køkkenhave. Jeg gør et nyt forsøg igen til næste år.

Radicchio

Det første hoved er høstet, af denne smukke italienske salattype, der ender som et lille fast hoved, omsluttet af blanke, rødmelerede blade. Småplanterne blev udplantet i 10-12 cm urtepotter ¾ fyldt med jord, der blev stillet oven på jorden i en passende afstand. Der var flere fordele ved potteplantningen; det var nemt at gennemvande planterne direkte til rødderne og de var delvis beskyttet mod evt. skadedyr, der var nemme at spotte på den bare jord mellem potterne.  Som det ses på billedet, har planterne etableret et kraftigt rodnet, med dybe rødder igennem huller i potterne, og de står i dag som store, robuste og sunde planter.

Porrer

I april og juli skrev jeg om den plagsomme løgminerflue, der er et stort problem ved dyrkning porrer mange steder i landet. En sen udplantning, hvor æglægnin-gen fra første generationsfluer undgås, kombineret med netdækning i juli, skulle forebygge angreb, da anden generation først flyver i starten af august.

Det blev afprøvet – og VIRKEDE….. Porrerne står fine og næsten fejlfri, måske lidt små, men årsagen er her sandsynligvis mangel på vand, der har været den begrænsende faktor for vækst i 2022.

Men, træerne vokser jo ikke ind i himlen!

Der findes andre skadedyr der holder af porrer, fx ageruglens larve – knopormen. På nuværende tidspunkt, en blegfed, lillefingertyk skabning med en voldsom appetit, jf. foto.

De voksne agerugler flyver og lægger æg i juni og begyndelsen af juli måned – altså inden jeg fik lagt insektnet på porrebedet…..

Angrebet er heldigvis begrænset og skulle der være larver tilbage, så aftager ædeaktiviteten i løbet af efteråret når jordtemperaturen falder.

Porrerne blev udplantet på et tidspunkt hvor der ikke var risiko for nattefrost. Alligevel er der en del stokløbere, jf. første billede, der er et resultat af kuldepåvirkning af de små planter tidligt i væksten. For at forsøge at undgå dette, vil jeg til næste år selv fremdrive mine porreplanter. Det har også har den fordel at jeg kan udvælge mig en spændende sort, ikke bare en vinterporre.

Og så lidt om udendørs opbevaring…

Jordskogger skal blive i jorden, i den række de er sat, for at undgå uønsket spredning. Næste forår graves jorden igennem, og de overflødige jordskogger fjernes, eller der udtyndes bare i de fremvoksede planter.

Rodfrugter kan overdækkes med min. 25 cm blade og fiberdug – ikke halm og plast, der tiltrækker mus. Det gælder pastinakker, skorzonerrødder, gulerødder og persillerødder. Rødbeder, majroer, ræddiker og knoldselleri, der stikker op over jorden, kan også klare sig på denne måde, indtil frosten kommer.

Har du mosegrise i haven må der findes et alternativ til jordopbevaring! Fx en kasse med fugtigt sand udendørs (trailer), et koldt udhus, jordkælder (betonrør) eller kule. Vær opmærksom på mus!

September 2022

På den sidste solskinsdag i september, fik mine flyvende nyttedyr lejlighed til at fylde depoterne op i den blomstrende rocula, honningurt, m.m.

Hvepsepatruljen i grøntkålsbedet

Korpset af de flyvende nyttedyr er i år udvidet med endnu et medlem – nemlig hvepsen, eller mere korrekt, gedehamsen. De har uvidende, men aktivt, deltaget i et forsøg, hvor jeg har afprøvet hvor galt det ville gå, ved at undlade overdækning af grønkål og palmekål med insektnet.

De forkultiverede kålplanter blev først udplantet sidst i maj, for at minimere angrebet af kålsommer-fugle i deres første flyveperiode – det gik fint!

Den næste flyveperiode starter i juli, og her kom ”hvepse-patruljen” mig til undsætning. Jeg sørgede for en skål med vand til dem tæt på kålbedet, og de afsøgte så til gengæld kålbladenes underside for animalsk føde – æg og larver, og måske også nogle af de små hvide kålfluer. Resultatet er i dag nogle næsten fejlfri planter – dog lidt små i år, men det skyldes sandsynligvis mangel på vand.

Hvide kålfluer på bladenes underside

Kartoflerne er gravet op, for at komme mine flittige høns i forkøbet – de kan snart få snart lov til at komme ud i køkkenhaven og muntre sig med at rydde op i småsnegle, æg m.m.

I juni anbefalede jeg at lade knoldene blive i jorden så længe som muligt, men dog at tage dem op før jordtemperaturen når ned på 3 °C.

I år har jeg sikret høsten mod høns, mus og mosegrise, ved at lægge kartoflerne ned i store krukker med lidt dræn i bunden (potteskår), og dække dem med jord. Krukkerne er gravet ned i jorden og endelig dækket af med en omvendt urtepotte, for at skåne for regn. Kartoflerne er nu lette at fiske op, og holder sig forhåbentlig væsentligt bedre end i en kasse i udhuset, indtil kulden sætter ind. 

Der er nu kun få afgrøder at vente på; snart jordskokker, selleri og porrer der vokser lidt endnu, og så er der mit bed med Radisscio. De står store, flotte og grønne, men om de når at danne de eftertragte røde, faste, let bitre hoveder, det må jeg vente på i spænding……??

August 2022

Haven har i juli måned været meget præget af tørken. De afgrøder der ellers ville gå til, har jeg vandet, fx de nyplantede jordbær. Ud over mangel på vand, har temperaturen været rekordhøj, og vinden fra syd har føltes som en føntørrer. Det gik hårdt ud over mine stangbønner, der nærmest blev ”brændt af”.

På trods af tørken, har der alligevel været en masse god mad at hente i haven, fx squash og tomater, der elsker varmen. Det er bl.a. blevet til en gang Briam, den græske, ovnbagte udgave af Rataouille – skønt!

De sørgelige rester af stangbønnerne
Sommergrøntsager med krydderier og olivenolie
Ind i ovnen ved 175 grader i ca. 1,5 time

Høst af frø

Det har også været en god periode til høst af frø, til næste års afgrøder. Her skelner man mellem de nemme, dem i hylster og de våde frø.

Eksempler på de nemme frø er koriander, dild, persille og fennikel, der sidder helt frit og kan høstes når de er modne.

Ærter og bønner sidder i hylster, der klippes af når de er modne, hvorefter frøene høstes når de er helt tørre.

På billederne er vist de tørre hestebønner, klar til høst.

De våde frø befinder sig inde i frugten, fx, agurk, melon, squash og tomat. Jeg høster selv frø fra mine tomater på følgende måde: Jeg udser mig et flot eksemplar, og piller så frøene ud når frugten er helt moden. Frøene er omsluttet af et slimlag, der kan gnides af med køkkenrulle, inden de lægges til tørre, fx på et ubleget kaffefilter. Der findes også andre metoder med afgæring af slimlaget i vand, men begge metoder kan bruges til tomatfrø.

Frø fra min yndlingstomat hjembragt fra USA i 2005

Har du købt en tomatplante hos gartneren, eller fået en fra supermarkedet der smagte fantastisk, så skal du være opmærksom på at de fleste kommercielle sorter oftest er såkaldte F1-sorter. Dvs. sorter der er fremavlet ved en kontrolleret krydsning af to helt rene sorter. Da de gode egen­­skaber hos F1-sorter sjældent er til stede i næste generation, dvs. i de frø, vi høster, egner F1 sorter sig ikke til at tage frø af.  

Amishfolket har dyrket tomaten i generationer

De sikre afgrøder at tage frø fra er de såkaldte selvbestøvere, fx frøægte sorter af tomat, ært, salat og havebønne. Der findes desuden selvbestøvere, der kan bestøves af andre sorter af samme art, fx hestebønne, peber og chili. Endelig er der fremmedbestøvere såsom havekål, rødbeder, græskar, squash, majs, dild, og persille, m.fl. Her kan sorter af samme art krydse flittigt – nogle arter på flere kilometers afstand, så næste års høst er uforudsigelig.

Juli 2022

Jeg forsætter hvor jeg slap i juni måned, nemlig med kartoflerne…

Når begejstringen over de første nye kartofler har lagt sig, kan skuffelsen over de melede, lidt kedelige rester melde sig. For hvornår er de sene kartofler klar til høst og hvordan opbevares de? Kartofler til lagring styres efter størrelse og formål, og dermed konsistens – de melede bruges til mos og bagning, de faste, til skrælle/pille. De fleste sorter bliver melede, hvis planterne får lov til at vokse færdig. Klippes toppen af ved jorden, standses væksten. Lad knoldene blive i jorden så længe som muligt, men tag dem op før jordtemperaturen når ned på 3 °C, hvor stivelsen i kartoflen omdannes til sukker, der giver en sød og vandet smag.

Græskar udnytter nu pladsen i kartoffelbedet

Høsten af hestebønner er startet. Det er en dejlig, lidt overset afgrøde, der vokser i midten af bedet mellem de sene kartofler, der kræver god plads. Herved udnyttes bedet optimalt, der samles kvælstof til næste års afgrøder, og de flotte blomster giver god mad til de flyvende insekter, som den langbenede skønhed der sidder midt i billedet.

Tilberedningen af bønnerne kræver lidt tid, men det er det hele værd!

Bønnerne bælges, gives et kort opkog så de seje hinder løsner sig, hvorefter de fine ærtegrønne bønner kan smuttes ud som mandler. Bønnerne smager dejligt og kan bruges som alternativ til de importerede edamamebønner.

I april skrev jeg om den plagsomme løgminerflue, hvor 2. generation starter sin flyveperiode i midten af juli. Porrerne er derfor buret inde – jeg krydser fingre for at insektnettet holder tæt til slutningen af september, hvor fluerne er færdige med at lægge æg.

Det er i øvrigt også tid til at overdække gulerødderne, da 2. generation af gulerodsfluen starter flyveperioden i midten af august.

De farvestrålende bladbeder er med til at give haven lidt kulør, på en årstid hvor flere bede står bare. Det gamle jordbærbed er ryddet, og der er sået grøntgødning – en blanding af honningurt, boghvede og blodkløver. Der er gjort klar til et nyt hold jordbær i bedet hvor der stod sommerkål. Her er der bredsået et blanding af spinat og basilikum som grøntgødning/bunddække. Jeg har aldrig før haft basilikum på friland, så det bliver sjovt at se hvordan det går.

Juni 2022

Løg, jordbær og kartofler har været de væsentligste afgrøder i denne måned. Det øvrige står godt – regnen er faldet på de rigtige tidspunkter i år.

Lidt mere kartoffelsnak….

Jeg startede med at høste Flavia i begyndelsen af juni måned – en kartoffelsort jeg selv har holdt i live i flere år, da den ikke længere er til at opdrive. Jeg lader et par planter stå til næste års læggekartofler, tager de pæneste fra, og opbevarer dem i et frostfrit uderum.  

Ellers er det måske lidt tidligt at tænke på næste års læggekartofler, men jeg vil alligevel gøre opmærksom på at konventionelle læggekartofler ofte er overfladebehandlet med et svampemiddel. Fx Diabolo, der med et indhold af imazalil er mærket med faresymboler, der advarer om risiko for såvel sundhed som miljø.  Direkte citeret fra https://middeldatabasen.dk/, er de bejdsede kartofler farlige og må ikke anvendes til menneskeføde eller foder.

Endnu et argument for at dyrke, eller købe økologiske kartofler er, at Miljøstyrelsen for tredje år i træk har givet dispensation til anvendelse af sprøjtegiften Reglone til nedvisning af kartofler til lagring, dvs. både spisekartofler og læggekartofler. Reglone blev forbudt i EU i 2020 fordi aktivstoffet diquat kan give skader på hjernen.

Kartofler er, på trods af et massivt forbrug af sprøjtemidler i den konventionelle dyrkning, en dejlig nem afgrøde i den økologiske køkkenhave. En af de få udfordringer der kan opstå, er angreb af kartoffelskimmel i løbet af juli måned, i en periode med varmt og fugtigt vejr. Skimmelangrebet ses på bladende som gråbrune, ofte vanddrukne pletter, på undersiden evt. som en lys skimmelagtig belægning. De angrebne bladpartier skal fjernes, evt. hele toppen, da det kan udvikle sig epidemisk til resten af planten. Dette er særligt vigtigt hvis man dyrker tomater, da kartoffelskimmel også kan angribe tomatplanterne!  

Maj 2022

Køkkenhaven står flot efter ca. 30 mm regn, nu venter vi bare på varmen….

Alt er sået i denne omgang, jeg mangler bare at sætte porrer. Det bliver her i starten af juni, så jeg forhåbentlig slipper for 1. generation af løgminerfluen, jf. mit skriv i april.

Den største udfordring i denne måned har været dræbersneglene. De gør endnu ikke den store skade, men de skal fanges inden de bliver voksne og kønsmodne, og for alvor bliver et problem.

Det er værd at bemærke, at dræbersnegle er omfattet af dyreværnsloven, dvs. de skal aflives så hurtigt, og så smertefrit som muligt.

I sensommeren sidste år tilsåede jeg et bed med en grøntgødningsblanding, bestående af boghvede, honningurt og blodkløver. Væksten blev flot og tæt – et dejligt sted for dræbersneglen at lægge æg, til at sikre næste års afkom. Blodkløveren overvintrede og det gjorde de små snegle også – i hobetal….

Jeg har haft held med at ”rense“ bedet, ved at etablere sneglevenlige, fugtige oaser, hvor de samler sig i dagtimerne. Her har jeg brugt blade fra hyldebuske som lokkemiddel, lagt under store sorte potter. Jeg snupper og afliver sneglene med en saks, hvorefter jeg lader dem ligge på jorden, som en del af lokkemaden. Ved brug af saks eller spade, skal man sigte efter at ramme så tæt på åndehullet i forenden som muligt. De indsamlede snegle kan også overhældes med kogende vand. Tempera-turen er vigtig for at sikre en hurtig aflivning. Brug af salt er forbudt, i henhold til dyreværnsloven.

Brug af ølfælder er for øvrigt også forbudt, hvis sneglene drukner – men, det siges at de dør af alkoholforgiftning inden de dratter i baljen.

Kemisk bekæmpelse med Ferramol er en effektiv løsning. Der er ingen behandlingstid, det er godkendt til økologisk brug, er ufarligt for mennesker, dyr og planter, men….. jeg bruger det som den sidste udvej, da det ikke kun er de uønskede snegle der rammes, men også de “gamle”, fine, med hus…..

April 2022

Tomaterne er nu udplantet i drivhuset og overskudsproduktionen er leveret videre til nye hjem. Salaten i drivhuset er næsten spiseklar. Artiskokker og sommerkål (spidskål og hvidkål) er udplantet i mistbænk. Ude er der sået spinat, bladbede og rød havemælde – og så er der gjort klar til gulerødder, rødbeder og skorzonerrødder. Så alt er som det plejer, på denne dejlige tid af året, næsten…..

For løgene er i år sat under skærpet opsyn! Årsagen er, at mine porrer forrige år blev angrebet, og fuldstændigt ødelagt, af et for mig på det tidspunkt ukendt kryb, der viste sig at være løgminerfluens larver.

Sidste år lavede jeg forsøg med mine løg, hvor hovedparten blev sat under fiberdug, mens en række stod udækket. I starten af juli kunne jeg høste løg fra den udækkede række, der var tydeligt angrebet af første generation af løgminerfluens larver, se billede.  Alle mine løg er i år dækket med fiberdug!

Løgminerfluens larver ses ved roden

Løgminerfluen er et forholdsvis ”nyt ” skadedyr i Danmark, hvor den blev observeret første gang på Sydsjælland i 2018. I dag findes den udbredt over hele landet, hvor den gør stor skade på især porrer.

Der er gode råd at hente på https://www.plante-doktor.dk/loegminerfluen.html, i forhold til dyrkning af porrer. Her anbefales det bl.a., at vente med at udplantningen til sidst i maj måned. Det vil sandsynligvis nedsætte angrebet, da første generations fluer flyver tidligere. Udenlandske undersøgelser tyder på, at man kan undgå netdækning i juni og juli måned, idet anden generation først fremkommer i starten af august – det skal prøves!

Så har de første kartofler set dagens lys

Marts 2022

Nu er der for alvor ved at komme gang i haveaktiviteterne. Drivhuset blev gjort klar til indflytning i starten af måneden – der blev gødet, fyldt frisk jord i bedene, og skuret og skrubbet med brun sæbe og højtryksrenser.

Tomaterne blev også sået først i marts, nu er de allerede videre i de næste potter. De øvrige frø der blev sået i februar er også i fuld vækst, og priklet i større potter.

Som tidligere skrevet, bruger jeg hestegødning i drivhuset –  det har fungeret fint igennem rigtig mange år. Lige indtil forrige år, hvor tomatplanterne pludselig begyndte at mistrives. Først blev bladene derforme og forkrøblede, og senere var der også tydelig misvækst i selve tomaterne, jf. billeder.

Jeg fik opklaret hvad der var galt – næsten det værst tænkelige,  planterne var ramt af pesticidforurening! Det viste sig, at græsset i den wrap som hestene var blevet fodret med, var sprøjtet mod ukrudt, og sprøjtemidlet var gået intakt gennem fordøjelsessystemet, og ud med hestepærerne. Jeg fandt også ud af at der eksisterer en FB gruppe ”Stop pesticidrester i gødning og jordprodukter” med 932 medlemmer, der har været ude for noget tilsvarende – så trist! Haveselskabet har skrevet en meget spændende (uhyggelig) artikel om emnet, ”Store mængder skadelige stoffer fundet i organisk ”øko”-gødning”, der kan læses på haveseslskabet.dk.

Da der sandsynligvis også kan findes sprøjterester i halm, bruger vi nu pesticidfrit hamp som strøelse hos hestene når der skal opsamles gødning til haven, og der fordres selvfølgelig kun med usprøjtet wrap.

Februar 2022

Så er vi nået til slutningen af februar – sanglærken var allerede på himlen i Ømarken for en uge siden, det er et af de sikre forårstegn.

Efterårshindbærrene er skåret ned, hvilket skal gøres i februar, eller allersenest i marts, hvor næringsstoffer fra blade og skud er trukket ned i jorden og oplagret i rødderne.

De første frø er sået i dag; sommerhvidkål, spidskål, artiskok og salat. Billedet er et skønt, sprødt spidskål, sået sidst i februar 2021 og høstet sidst i juni.

De tidlige kartofler er sat til spiring – jeg skal afprøve en ny tidlig sort i år (Anouk), da min yndlingskartoffel, Flavia, ikke har været til at opdrive de senere år. Solist fungerer ikke i min have.

Jeg skal snarest have kørt staldgødning i drivhuset (hest), der dyrkes med jord. Jeg vil senere fortælle om mit mareridt forrige år med pesticidforurenet staldgødning, der fuldstændig ødelagde min tomathøst.

Januar 2022

Aktiviteten i årets første måned er begrænset. Jeg har lavet udkast til haveplan og bestilt frø hos min faste leverandør, det svenske frøfirma Runåbergs fröer https://www.runabergsfroer.se. De har et stort udvalg af økologiske frø, primært gamle sorter, der er velafprøvede under de nordiske klimaforhold.

Lidt krydderurter kan der også findes i haven på denne årstid, mens den endnu ikke er dækket af sne; bredbladet persille, bibernelle, rosmarin, salvie, laurbærblade, fennikeltop og kørvel – dejligt grønt tilskud til vintermaden. Der er også stadigvæk grønkål, og havesyren burde også være der, men selv her i vinterkulden er der konkurrenter til det friske grønne. Sent såede majroer blev høstet i starten af januar. Endelig er der jordskoggerne, ikke at forglemme, der stadig ligger sprøde og friske i jorden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: