• Postkort fra køkkenhaven – fra drøm til virkelighed

    Kære haveejer  
    Drømmer du om at etablere en spændende og mangfoldig, økologisk køkkenhave med grøntsager, krydderurter, bær og blomster, eller måske bare et lille højbed med dine yndlingsgrøntsager?  

    Er du usikker på hvordan du skal gribe det an, eller er du allerede en erfaren hobbyavler der søger ny inspiration, kan jeg hjælpe med at gøre drøm til virkelighed.  

    Jeg kan tilbyde dig en pakkeløsning, der strækker sig over en dyrkningssæson:  

    * Besøg i din have – forventningsafstemning om drømme og realistiske muligheder
    * Udarbejdelse af skitse til haveplan, som du selv fører ud i livet
    * Besøg i din have i løbet af sæsonen – status og ønsker til næste års afgrøder
    * Besøg i min have – tips og tricks, inspiration til næste år haveplan, netværk

    Du kan kontakte mig på 22 55 26 48 eller majroen2021@gmail.com for nærmere aftale.

    Er du interesseret i at vide mere, kan du læse om baggrunden for min virksomhed i afsnittet “Om Majroen”, eller i nedenstående artikel:
    https://www.e-pages.dk/lokalbladet_ringsted_dk/499/med

    Kirsten Jensen, agronom og økologisk havenørd

  • Parcelhushaven og lign.

    Er du helt uden erfaring med grøntsagsdyrkning og usikker på hvordan du skal gribe det an, eller er du allerede en erfaren hobbyavler der søger ny inspiration, kan jeg hjælpe dig med at gøre drømmen om en spændende og mangfoldig køkkenhave til virkelighed.

    Jeg kan fx tilbyde dig en pakkeløsning, der strækker sig over en dyrkningssæson:

    AktivitetIntropris
    Del 1Besøg i din have – forventningsafstemning
    om drømme og realistiske muligheder
    Udarbejdelse af skitse til haveplan, som du
    selv fører ud i livet
    kr. 1000
    Del 2Besøg i din have i løbet af sæsonen –
    status og ønsker til næste års afgrøder
    Besøg i min have – tips og tricks, inspiration
    til næste års haveplan, netværk
    kr. 600

    Introprisen for nævnte pakkeløsning gælder ved etablering af en køkkenhave på et areal der kan indpasses i en parcelhushave. For større opgaver udarbejdes der tilbud. Kørsel er indregnet i prisen, hvis du bor i Ringsted kommune. Til øvrige adresser beregnes kørselsgodtgørelse efter aftale.

    Kurser

    For grundejerforeninger eller havefællesskaber, kan jeg tilbyde praktiske kurser i forhold til deltagernes ønsker og erfaringer. Fx til indretning af arealet, eller med hjælp til overordnet styring i etableringsfasen.

    Frø

    Jeg kan tilbyde salg af økologiske frø fra underleverandør (Runåbergs fröer https://www.runabergsfroer.se), hvor du som bonus får faglig kompetence til vurdering af sorter, i forhold præferencer og dyrkningsforhold.

  • Majroen CVR 42575224

    v. Kirsten Jensen

    Ømarksvej 40

    4100 Ringsted

    22 55 26 48

    Majroen2021@gmail.com

  • Juli 2022

    Jeg forsætter hvor jeg slap i juni måned, nemlig med kartoflerne…

    Når begejstringen over de første nye kartofler har lagt sig, kan skuffelsen over de melede, lidt kedelige rester melde sig. For hvornår er de sene kartofler klar til høst og hvordan opbevares de? Kartofler til lagring styres efter størrelse og formål, og dermed konsistens – de melede bruges til mos og bagning, de faste, til skrælle/pille. De fleste sorter bliver melede, hvis planterne får lov til at vokse færdig. Klippes toppen af ved jorden, standses væksten. Lad knoldene blive i jorden så længe som muligt, men tag dem op før jordtemperaturen når ned på 3 °C, hvor stivelsen i kartoflen omdannes til sukker, der giver en sød og vandet smag.

    Græskar udnytter nu pladsen i kartoffelbedet

    Høsten af hestebønner er startet. Det er en dejlig, lidt overset afgrøde, der vokser i midten af bedet mellem de sene kartofler, der kræver god plads. Herved udnyttes bedet optimalt, der samles kvælstof til næste års afgrøder, og de flotte blomster giver god mad til de flyvende insekter, som den langbenede skønhed der sidder midt i billedet.

    Tilberedningen af bønnerne kræver lidt tid, men det er det hele værd!

    Bønnerne bælges, gives et kort opkog så de seje hinder løsner sig, hvorefter de fine ærtegrønne bønner kan smuttes ud som mandler. Bønnerne smager dejligt og kan bruges som alternativ til de importerede edamamebønner.

    I april skrev jeg om den plagsomme løgminerflue, hvor 2. generation starter sin flyveperiode i midten af juli. Porrerne er derfor buret inde – jeg krydser fingre for at insektnettet holder tæt til slutningen af september, hvor fluerne er færdige med at lægge æg.

    Det er i øvrigt også tid til at overdække gulerødderne, da 2. generation af gulerodsfluen starter flyveperioden i midten af august.

    De farvestrålende bladbeder er med til at give haven lidt kulør, på en årstid hvor flere bede står bare. Det gamle jordbærbed er ryddet, og der er sået grøntgødning – en blanding af honningurt, boghvede og blodkløver. Der er gjort klar til et nyt hold jordbær i bedet hvor der stod sommerkål. Her er der bredsået et blanding af spinat og basilikum som grøntgødning/bunddække. Jeg har aldrig før haft basilikum på friland, så det bliver sjovt at se hvordan det går.

    Juni 2022

    Løg, jordbær og kartofler har været de væsentligste afgrøder i denne måned. Det øvrige står godt – regnen er faldet på de rigtige tidspunkter i år.

    Lidt mere kartoffelsnak….

    Jeg startede med at høste Flavia i begyndelsen af juni måned – en kartoffelsort jeg selv har holdt i live i flere år, da den ikke længere er til at opdrive. Jeg lader et par planter stå til næste års læggekartofler, tager de pæneste fra, og opbevarer dem i et frostfrit uderum.  

    Ellers er det måske lidt tidligt at tænke på næste års læggekartofler, men jeg vil alligevel gøre opmærksom på at konventionelle læggekartofler ofte er overfladebehandlet med et svampemiddel. Fx Diabolo, der med et indhold af imazalil er mærket med faresymboler, der advarer om risiko for såvel sundhed som miljø.  Direkte citeret fra https://middeldatabasen.dk/, er de bejdsede kartofler farlige og må ikke anvendes til menneskeføde eller foder.

    Endnu et argument for at dyrke, eller købe økologiske kartofler er, at Miljøstyrelsen for tredje år i træk har givet dispensation til anvendelse af sprøjtegiften Reglone til nedvisning af kartofler til lagring, dvs. både spisekartofler og læggekartofler. Reglone blev forbudt i EU i 2020 fordi aktivstoffet diquat kan give skader på hjernen.

    Kartofler er, på trods af et massivt forbrug af sprøjtemidler i den konventionelle dyrkning, en dejlig nem afgrøde i den økologiske køkkenhave. En af de få udfordringer der kan opstå, er angreb af kartoffelskimmel i løbet af juli måned, i en periode med varmt og fugtigt vejr. Skimmelangrebet ses på bladende som gråbrune, ofte vanddrukne pletter, på undersiden evt. som en lys skimmelagtig belægning. De angrebne bladpartier skal fjernes, evt. hele toppen, da det kan udvikle sig epidemisk til resten af planten. Dette er særligt vigtigt hvis man dyrker tomater, da kartoffelskimmel også kan angribe tomatplanterne!  

    Maj 2022

    Køkkenhaven står flot efter ca. 30 mm regn, nu venter vi bare på varmen….

    Alt er sået i denne omgang, jeg mangler bare at sætte porrer. Det bliver her i starten af juni, så jeg forhåbentlig slipper for 1. generation af løgminerfluen, jf. mit skriv i april.

    Den største udfordring i denne måned har været dræbersneglene. De gør endnu ikke den store skade, men de skal fanges inden de bliver voksne og kønsmodne, og for alvor bliver et problem.

    Det er værd at bemærke, at dræbersnegle er omfattet af dyreværnsloven, dvs. de skal aflives så hurtigt, og så smertefrit som muligt.

    I sensommeren sidste år tilsåede jeg et bed med en grøntgødningsblanding, bestående af boghvede, honningurt og blodkløver. Væksten blev flot og tæt – et dejligt sted for dræbersneglen at lægge æg, til at sikre næste års afkom. Blodkløveren overvintrede og det gjorde de små snegle også – i hobetal….

    Jeg har haft held med at ”rense“ bedet, ved at etablere sneglevenlige, fugtige oaser, hvor de samler sig i dagtimerne. Her har jeg brugt blade fra hyldebuske som lokkemiddel, lagt under store sorte potter. Jeg snupper og afliver sneglene med en saks, hvorefter jeg lader dem ligge på jorden, som en del af lokkemaden. Ved brug af saks eller spade, skal man sigte efter at ramme så tæt på åndehullet i forenden som muligt. De indsamlede snegle kan også overhældes med kogende vand. Tempera-turen er vigtig for at sikre en hurtig aflivning. Brug af salt er forbudt, i henhold til dyreværnsloven.

    Brug af ølfælder er for øvrigt også forbudt, hvis sneglene drukner – men, det siges at de dør af alkoholforgiftning inden de dratter i baljen.

    Kemisk bekæmpelse med Ferramol er en effektiv løsning. Der er ingen behandlingstid, det er godkendt til økologisk brug, er ufarligt for mennesker, dyr og planter, men….. jeg bruger det som den sidste udvej, da det ikke kun er de uønskede snegle der rammes, men også de “gamle”, fine, med hus…..

    April 2022

    Tomaterne er nu udplantet i drivhuset og overskudsproduktionen er leveret videre til nye hjem. Salaten i drivhuset er næsten spiseklar. Artiskokker og sommerkål (spidskål og hvidkål) er udplantet i mistbænk. Ude er der sået spinat, bladbede og rød havemælde – og så er der gjort klar til gulerødder, rødbeder og skorzonerrødder. Så alt er som det plejer, på denne dejlige tid af året, næsten…..

    For løgene er i år sat under skærpet opsyn! Årsagen er, at mine porrer forrige år blev angrebet, og fuldstændigt ødelagt, af et for mig på det tidspunkt ukendt kryb, der viste sig at være løgminerfluens larver.

    Sidste år lavede jeg forsøg med mine løg, hvor hovedparten blev sat under fiberdug, mens en række stod udækket. I starten af juli kunne jeg høste løg fra den udækkede række, der var tydeligt angrebet af første generation af løgminerfluens larver, se billede.  Alle mine løg er i år dækket med fiberdug!

    Løgminerfluens larver ses ved roden

    Løgminerfluen er et forholdsvis ”nyt ” skadedyr i Danmark, hvor den blev observeret første gang på Sydsjælland i 2018. I dag findes den udbredt over hele landet, hvor den gør stor skade på især porrer.

    Der er gode råd at hente på https://www.plante-doktor.dk/loegminerfluen.html, i forhold til dyrkning af porrer. Her anbefales det bl.a., at vente med at udplantningen til sidst i maj måned. Det vil sandsynligvis nedsætte angrebet, da første generations fluer flyver tidligere. Udenlandske undersøgelser tyder på, at man kan undgå netdækning i juni og juli måned, idet anden generation først fremkommer i starten af august – det skal prøves!

    Så har de første kartofler set dagens lys

    Marts 2022

    Nu er der for alvor ved at komme gang i haveaktiviteterne. Drivhuset blev gjort klar til indflytning i starten af måneden – der blev gødet, fyldt frisk jord i bedene, og skuret og skrubbet med brun sæbe og højtryksrenser.

    Tomaterne blev også sået først i marts, nu er de allerede videre i de næste potter. De øvrige frø der blev sået i februar er også i fuld vækst, og priklet i større potter.

    Som tidligere skrevet, bruger jeg hestegødning i drivhuset –  det har fungeret fint igennem rigtig mange år. Lige indtil forrige år, hvor tomatplanterne pludselig begyndte at mistrives. Først blev bladene derforme og forkrøblede, og senere var der også tydelig misvækst i selve tomaterne, jf. billeder.

    Jeg fik opklaret hvad der var galt – næsten det værst tænkelige,  planterne var ramt af pesticidforurening! Det viste sig, at græsset i den wrap som hestene var blevet fodret med, var sprøjtet mod ukrudt, og sprøjtemidlet var gået intakt gennem fordøjelsessystemet, og ud med hestepærerne. Jeg fandt også ud af at der eksisterer en FB gruppe ”Stop pesticidrester i gødning og jordprodukter” med 932 medlemmer, der har været ude for noget tilsvarende – så trist! Haveselskabet har skrevet en meget spændende (uhyggelig) artikel om emnet, ”Store mængder skadelige stoffer fundet i organisk ”øko”-gødning”, der kan læses på haveseslskabet.dk.

    Da der sandsynligvis også kan findes sprøjterester i halm, bruger vi nu pesticidfrit hamp som strøelse hos hestene når der skal opsamles gødning til haven, og der fordres selvfølgelig kun med usprøjtet wrap.

    Februar 2022

    Så er vi nået til slutningen af februar – sanglærken var allerede på himlen i Ømarken for en uge siden, det er et af de sikre forårstegn.

    Efterårshindbærrene er skåret ned, hvilket skal gøres i februar, eller allersenest i marts, hvor næringsstoffer fra blade og skud er trukket ned i jorden og oplagret i rødderne.

    De første frø er sået i dag; sommerhvidkål, spidskål, artiskok og salat. Billedet er et skønt, sprødt spidskål, sået sidst i februar 2021 og høstet sidst i juni.

    De tidlige kartofler er sat til spiring – jeg skal afprøve en ny tidlig sort i år (Anouk), da min yndlingskartoffel, Flavia, ikke har været til at opdrive de senere år. Solist fungerer ikke i min have.

    Jeg skal snarest have kørt staldgødning i drivhuset (hest), der dyrkes med jord. Jeg vil senere fortælle om mit mareridt forrige år med pesticidforurenet staldgødning, der fuldstændig ødelagde min tomathøst.

    Januar 2022

    Aktiviteten i årets første måned er begrænset. Jeg har lavet udkast til haveplan og bestilt frø hos min faste leverandør, det svenske frøfirma Runåbergs fröer https://www.runabergsfroer.se. De har et stort udvalg af økologiske frø, primært gamle sorter, der er velafprøvede under de nordiske klimaforhold.

    Lidt krydderurter kan der også findes i haven på denne årstid, mens den endnu ikke er dækket af sne; bredbladet persille, bibernelle, rosmarin, salvie, laurbærblade, fennikeltop og kørvel – dejligt grønt tilskud til vintermaden. Der er også stadigvæk grønkål, og havesyren burde også være der, men selv her i vinterkulden er der konkurrenter til det friske grønne. Sent såede majroer blev høstet i starten af januar. Endelig er der jordskoggerne, ikke at forglemme, der stadig ligger sprøde og friske i jorden.

  • Jord og grøntsagsdyrkning har været en del af hverdagen fra min tidligste barndom, hvor jeg var med min mor i marken hos min onkel, der var grøntsagsbonde på Amager. I en meget ung alder startede jeg selv op med grøntsagsdyrkning i hjørnet af vores hestefold. Interessen for det grønne og naturen voksede, og sammen med kæresten flyttede jeg på landet, hvor der var plads til udvidelser, af såvel dyrehold som grøntsager. Her trives vi stadigvæk.

    Jeg er oprindelig uddannet farmakonom, men interessen for naturvidenskab skubbede mig i gang med en uddannelse som agronom, som jeg supplerede med en ph.d.-grad. Jeg har arbejdet professionelt med spisekvalitet af såvel grøntsager som kød igennem mange år, først på Københavns Universitet, senere på Danish Meat Research Institute, under Teknologisk Institut.

    Jeg kan tilbyde en stærk faglig kompetence inden for havebrug, hvorved mange fejltagelser og spildt arbejde kan undgås – køkkenhaven skal være en succes! Ved at udbrede kendskabet og glæden ved dyrkning af køkkenhaver, håber jeg samtidig at få rettet fokus på betydningen af hvert vores bidrag til arbejdet med at sikre biodiversitet, miljø og klima.