Majroen

Januar 2026

Vinterhi….

Det meste af landet har oplevet flere frostdøgn i januar, nogle steder med temperaturer under, eller tæt på -10°C. Det må da betyde færre snegle i den kommende sæson? Nej, desværre ….sneglene er frysetolerante, så de dør ikke, selv under langvarig, hård frost.

De fleste snegleæg klækkes inden vinteren, og ungerne graver sig langt ned i jorden, for at dukke op til overfladen igen, når det begynder at blive varmt. Har man mulighed for at afdække jorden med klar plastik først i marts måned, så vil de små snegle (ca. 1 cm) kravle frem. Her er de lette at samle sammen og aflive, inden de bliver kønsmodne, eller får en størrelse, hvor de for alvor gør skade på de spirerne grøntsager. De unge dræbersnegle er nemme at kende – ofte lyse, med et mørkt bånd ned langs siden, med et smalt orange felt over. Se evt. billede på danskdahlia.dk.

Vintersåning ???

Har man ikke plantelys og drivhus eller mistbænk til rådighed, er det kun få afgrøder der bør sås allerede nu, fx løg eller sommerporrer, der kan trives køligt, i et lyst vindue. Alt andet holder jeg mig fra indtil midt i februar, hvor der bliver sået peber til friland, samt salat og sommerkål, til senere udplantning i hhv. mistbænk og drivhus. Det er tidskrævende at have vindueskarmene fyldt op med småplanter, og demotiverende, hvis de pga. mangel på lys og luft, når at blive ranglede og svage, inden vejret er til udplantning.

Det grønne guld i vinterhaven….

Selvom frosten har sat sit præg på køkkenhaven, er der stadigvæk frisk grønt til rådighed på friland. Foruden bredbladet salvie, fennikelskud og persille, har æblemynte vist sig at være vinterhårdfør. Ikke den mest interessante mynte-smag, men bedre end ingenting på denne årstid.

Grønkål, evighedskål og palmekål  har set noget ynkelige ud, efter flere nætter med hård frost. Planterne er nu kommet ovenpå igen – kun få af de nederste blade er gået til. Vinterporrerne, isoleret med et tykt lag blade, har klaret sig fint.

”Skovhaven”

I et hjørne af køkkenhaven står et stort, sundt, ”selvsået” kastanjetræ. Det er sandsynligvis et resultat af børns leg med efterårets brune, blanke nødder – træet er derfor selvfølgelig totalfredet, og haven må indrettes derefter…..

Det nærmeste bed bliver taget ud af sædskiftet og tilplantes med flerårige grøntsager og urter, der kan tåle at stå i delvis skygge, og konkurrere med kastanjen om vand og næring. I første omgang plantes evighedskål, takkeklap, flerårig blomkål og vinterkarse, så må vi se hvad der kan trives under de forhold.

December 2025

Aktiviteten i køkkenhaven er på det laveste niveau, men det er tid til at se på frø.

Der er flere frøfirmaer der har gode tilbud i denne tid på året; 6 for 5, ingen fragt og nye spændende sorter – så det er let at lade sig friste. Hvis man har frø tilbage fra sidste år, og det dog en god investe-ring at afprøve spireevnen – det kan både spare tid og penge. Se hvordan under ”Januar 2025”.

Der er fornyet fokus på de gamle sorter (arvesorter, heirloom). Ikke kun i forhold til sundhed, men også som planternes forsvar mod skadedyr og sygdomme. De har vist deres værd gennem årtier, hvor de har modstået vind og vejr, og har været dyrket for deres mange, gode egenskaber. Jeg nævnte et relevant eksempel i forhold til hvide fluer i grønkål, under “Oktober 2025”.

November 2025

Arbejdet i haven står nu på let oprydning i bede og drivhus, og afdækning af jorden med nedfaldne blade. Tiden kan bruges til planlægning af næste års køkkenhave, bl.a. hvordan gødningen skal for-deles, hvis det ikke allerede er sket her i efteråret.

Anvender man hestegødning, skal man være op-mærksom på hvordan hestene har været fodret. Får de halm eller wrap/hø fra konventionelle, sprøjtede marker, kan der være rester af pesticider, der går ufordøjede gennem hestens mave/tarmkanal. Det kan gøre uoprettelig skade på mange afgrøder, hvilket jeg tidligere beskrevet i marts 2022 og april 2024.

Tomater på friland_3

Det er kun to uger siden de sidste frilandstomater blev høstet. Mountain Magic og den lille gule ribstomat Golden Currant havde fint klaret en enkelt nat med let frost, beskyttet af fiberdug.

Skal man have held med at eftermodne tomaterne, skal de have fået lidt farve, hvis resultatet skal være en nogenlunde god smag (foto 1). De ligger nu enkeltvis i en flad skuffe, med en avis over, i et uopvarmet rum. Her bliver de nu langsomt røde og gule (foto 3). De er pæne i skindet, men smagen fra en solmodning må man drømme sig til….

Selvom jeg har drivhus, vil jeg alligevel dyrke tomater på friland igen til næste år, men her gå udelukkende efter skimmelresistente sorter.  

Jeg har to forskellige sorter af grønkål i år, Westland Winter, der blev sået tidligt, og Halvhøj moskruset Tiara, der blev sået sent. Sidstnævnte er en gammel sort der har indgået i MaxVeg projektet, der undersøgte grøntsager med gavnlige egenskaber for helbredet.

Tiara har et højt indhold af bitterstoffer, der går under betegnelsen sekundære metabolitter. De har, ud over en sundhedseffekt, en vigtig rolle i planternes forsvar. Det kan være forklaringen på fravær af hvide fluer på planterne af denne sort, og ikke såtidspunktet, som jeg var inde på i mit skriv i september. Det skal efterprøves igen i 2026.

Kartofler_2

Så fik den første nattefrost lagt tallerkensmækkerne ned, og det blev tid til at grave de sidste kartofler op. På første billede ses sorterne Ballerina og Aluette, henholdsvis 2 og 4 kg af hver, høstet på et forholdsvis lille jordstykke. Knoldene er meget fine i år, og de uspiselige grønplettede, kan anvendes som læggekartofler til næste år. Her er udfordringen at opbevare dem tilstrækkeligt køligt, så de ikke sætter spirer for tidligt. Jeg vinteropbevarer kartoflerne m.m. i plastsække i en simpel ”jordkælder”, jf. billede 2 og 3. Læs evt. mere om min jordkælder under ”September 2024”.

Hvidløg

Er sat mellem de nye jordbærplanter. “Stilkløgene” har jeg købt løg hos økobonde – gode og sunde danske spiseløg, der fint kan anvendes. For at sikre en god hvidløgshøst til næste år, skal de i jorden inden midten af november. Se evt. “Oktober 2023”.

Asparges

Løvet er ved at få efterårsfarver – et tegn på at næringsstofferne er trukket tilbage til rødderne – så det er nu, de skal klippes ned og toppen fjernes. De får samtidig en gang hønsegødning og et drys kalk under vinterdækket, så gødningsniveauet er optimalt, når planterne igen skal til at producere asparges i starten af maj.

September 2025

Hvide kålfluer (mellus) i grønkålen

Jeg vil fortsætte hvor jeg slap i september, med skadedyrene, hvor jeg ikke fik nævnt den irriterende hvide kålflue, eller måske mere korrekt mellusen. Der har været et massivt angreb af dem i min tidligt såede grønkål. Billederne er fra den samme plante, med blade fra hhv. bunden og toppen, der stadigvæk er brugbar. Planterne der blev sået i slutningen af maj, står stort set urørt.

Mellusene er desværre blevet ret almindelige i køkkenhaver med kål, måske på grund af de milde vintre, eller det generelt mildere klima. De sætter sig på undersiden af bladene, hvor de kan gøre stor skade, ved at suge plantesaft fra bladene. Derudover udskiller de et sukkerholdige stof, der kan danne grobund for svampeangreb der ødelægger bladene, som til sidst falder af. Mellusene er svære at slippe af med, da de formerer sig hurtigt – udviklingen fra æg til voksen tager 26-30 døgn, hvorefter hunnerne lægger 100-500 æg.

Nogle foreslår at spraye planterne med insektsæbe, eller have dem hermetisk indpakkede. Ved mindre angreb er skaderne til at overse. Mellusene rystes let af bladene og det hvidlige lag af sukkerstof kan gnides af under skylningen – så er kålen er spiselig!

“Vintergrønt”

Pak choi og salatsennep (Wasabini), der blev sået sidst i august, er nu omplantet i potter, der er sat på tomme pladser i drivhuset og i salatbaren. Sammen med radicchio og grønkål vil det være det primære, grønne bidrag til vintersalaten.

Ligger i jorden under et flot blomstertæppe af tallerkensmækkere. De bliver først gravet op når den første nattefrost har gjort det af med blomsterne. Begynder der at komme gnavehuller i knoldene, kan det være den grådige knoporm (se billede fra oktober 2022) – så er det bare at få gravet dem op.

Hindbær

Sommerhindbær får frugt på 2. års skud, og ideelt, skal de grene der har båret frugt, fjernes lige efter høst. Er man så ikke nået dertil, er det bedre nu end til foråret, hvor det er lettere at se de gamle, brune skud mod de friske nye, jf. første billede. Samtidig gør man mindre skade på knopperne der sættes på de nye skud til foråret.

Efterårsbærende hindbær får frugt på de skud som vokser op samme år. Her fjernes de gamle skud først til februar eller tidligt i marts, så næringen der er i skuddene, kan trække ned i rødderne hvor de oplagres. For begge gælder, at skuddene klippes af lidt over jorden.

På trods af store udfordringer med nedbør og blæst, stod tomaterne rigtig fint – lige indtil slutningen af juli, hvor de fik skimmel. I starten kunne jeg holde angrebet nede ved at afklippe de syge blade, men 5 dages fravær, satte for alvor gang i ulykken. Der blev tyndet gevaldigt ud i de syge planter, der nu står med friske blade, og få, brugbare tomater. Tre af de 10 planter, bl.a. Mountain Magic der er klassificeret som skimmel-resistent, står stadigvæk upåvirkede, med mange gode tomater.  

Bønner i lange baner….

Kan anbefale stangbønner, der giver et stort udbytte over lang tid, på forholdsvis lidt plads.

Her står 4 forskellige sorter, i en tipi bygget af 4 robuste hasselgrene – en bred snittebønne, den lilla Blauhilde, en voksbønne og en ukendt sort af haricots verts typen – 5-6 planter om hver stang.

Jeg startede med få planter af buskbønner, da de udvikles lidt tidligere, men har noget kortere sæson.

Jordbær

Udløberne fra jordbærplanerne har stået i potter under rodsætningen – forskellige farver, alt efter sort –  se evt. juli 2023. De er nu videre i det nye jordbærbed, hvor der først på sæsonen har stået sommerkål.

Som skrevet tidligere, frarådes det at plante jordbær efter de tidlige kartofler, da der ofte er rodfiltsvamp i jorden, der kan få planterne til at visne. Skal det være ”efter bogen”, skal planterne helst være godt etableret inden 26. august, hvor de begynder at lave blomsteranlæg til næste års høst.

De 2-årige planter er renset for visne blade og udløbere, der er tilført lidt kompost, og de er nu klar til at bære frugt for sidste gang i 2026.

Juli 2025

Skadedyrene og de nyttige medhjælperne

Vi deler haven med et væld af forskellige, levende væsener og heldigvis for det – nogle af dem er så mere ønskede end andre….

De krybende….

Der har været skrevet og talt meget om dræbersnegle i flere år, og for mange haveejere er det en næsten uoverkommeligt opgave at holde bestanden nede. “Sneglevenlige, fugtige oaser”, hvor de samler sig i dagtimerne, kan lette indsamlingen, hvorefter sneglene, der er omfattet af dyreværnsloven, aflives så hurtigt og smertefrit som muligt. Fx med saks eller spade, hvor man skal ramme så tæt på åndehullerne som muligt.

Ferramol, der er godkendt til økologisk brug, er også en effektiv løsning,. Det er imidlertid ikke kun dræbersneglen der rammes dødeligt, fx også leopardsneglen (kældersneglen), der er en op til 20 cm lang rovsnegl, der æder såvel æg som mindre snegle. Det er derfor en god ide at begrænse brugen af Ferramol til ”hotspots”, hvor antallet af de uønskede snegle er særligt udbredt.  

Som beskrevet i juni 2024, er agersneglen et overset skadedyr – en lille grå, slimet sag på 2-6 cm. Den trives særligt godt i kål, salat og modne jordbær, hvor den kan gøre stor skade. Men den er kræsen! I mit bed med spidskål og sommerhvidkål er det hvidkålen det går ud over, mens spidskålen står næsten urørt. Det er heldigt, for sneglene når ikke ind i de fastere hvidkålshoveder.

Det er vigtigt at starte indsatsen mod snegle i det tidlige forår. Afdækkes bedene med klar plast, kommer de små dræbersnegle frem (ca. 1 cm). Aflives de nu, vil det lette trykket i løbet af sommeren. Høns i haven om vinteren reducerer også antallet af æg, og dermed bestanden af den kommende generation.  

De flyvende

Hvepsen, eller gehamsen, har sommeren igennem været udskældt i medierne som et alvorligt skadedyr. Med til historien glemmer man at fortælle, at de også betragtes som nyttedyr i økosystemet, hvor de spiller flere vigtige roller, bl.a. som bestøvere og nedbrydere. Desuden lever mange hvepse af andre insekter, og hjælper derfor med at kontrollere skadedyr, fx larverne i grønkålen. På Aarhus universitet udføres der pt. forsøg med hvepse, til bekæmpelse af larver i kål.

Mariehøns og dens larver er velkendte bladlusespisere. Lidt mindre omtalt er svirrefluen, der samtidig er en nyttig bestøver. I løbet af larvetiden, der varer 7-10 dage, kan en enkelt svirrefluelarve æde mange hundrede bladlus. Svirrefluen tiltrækkes af blomster, hvorfor de også derfor har en vigtig plads i køkkenhaven

Stikkelsbærbladhvepsens larver har totalt afløvet min stikkelsbærbusk, hvilket betyder at bærrene tvangsmodner, før aromastofferne er ordentligt udviklet. Ifølge plante-doktor.dk, kan der forekomme op til 3 generationer pr år, og det er især 2. generation, der medfører kraftige bladgnav. Larverne er op til 2 cm lange, lysegrønne og sortprikkede, med orangegule ender – man finder dem på undersiden af bladene hvor de sidder og gnasker.  

Den mest effektive bekæmpelse er afplukning og destruktion af angrebne blade i forsommeren fra 1. generations larver, og herefter jævnligt undersøge busken for nye larver. En spuling af busken kan også afhjælpe kraftige angreb.  

Larverne gemmer sig i det øverste jordlag i over-vintringsperioden, så måske kan man reducere bestanden, ved at skrabe det øverste lag jord væk. Og så ellers være tidligt ude efter 1. generations larverne, så angrebet fra 2. generation begrænses. Det må komme an på en prøve i 2026.

Kartofler

Kartoflerne har fået skimmel – det skete over få dage. Vil man reducere risikoen for angreb af kartoffelskimmel i tomaterne, er der kun en løsning – af med toppen. Ikke til kompostbunken, men til brændbart affald!

Som beskrevet i juli 2023, kan planterne også aftoppes når de har en passende størrelse.

At standse væksten ved at fjerne toppen, har også været brugt i den konven-tionelle kartoffelavl, hvor ”saksen” har været erstattet af kemiske sprøjtemidler – med dispensation fra Miljøstyrelsen ! Det er heldigvis slut nu, hvor Miljøstyrelsen har forbudt 23 PFAS-baserede sprøjtemidler, mens ti andre midler er under vurdering.

Juni 2025

Konkurrenterne i jordbærbedet

Fugle, snegle og mosegrise – alle konkurrenter til de søde, solmodne jordbær. Fugle klares let, med et net som de ikke har risiko for at vikle sig ind i. Det er værre med de to andre…. Der skal halm under jordbærrene, for at undgå en vask der ødelægger smagen. Men, halm er det perfekte gemmested for snegle og mosegrise over jorden! I år har jeg fundet en god løsning – snittet hampe-strøelse, der kan købes i en foderstofforretning. De få sneglebid der har været, har begrænset sig til jordbærrene i kanten af bedet. Mosegrisen er der, men den holder sig under jorden.

Tomater m.m. på friland

Tomatdyrkning på friland kræver sorter der er hårdføre overfor vind og vejr samt plantesygdomme – særligt kartoffelskimmel, som på kort tid kan ødelægge hele planten, inkl. de halvmodne og umodne tomater.  

På Tomatdatabasen, tomatdb.dk fandt jeg følgende sorter, der skulle have en høj sygdomsresistens og være velegnede til friland: Datterini Zebra, Yellow dates, Principe Borghese og Garden Pearl. Desuden sorten Mountain Magic, der tidligere har været anbefalet i Havenyt, som skulle være resistens overfor kartoffelskimmel. Meget forskellige sorter, men alle med forholdsvis små frugter, der giver tidligere modning.

Der er sat i alt 10 planter – halvdelen sidst i maj og resten i starten af juni. Alle planter er sat dybt i jorden, og det sidste hold fik en stor tot uld og halvomsat kompost i det gennemvandede plantehul. Ulden kan suppleres med fjer. Denne metode, der vist oprindelig stammer fra Rusland, skulle reducere behovet for vanding.

I samme bed bliver der plantet peber (Jubilandska) og agurk (Marketmore)

Der er også sat tomatplanter i Lavringe Jords nyttehaver i Lejre. Spændende at se hvordan planterne klarer vind og vejr på de to forskellige lokaliteter.

Asparges

Sæsonen er nu desværre slut, efter endnu et år med en god høst. Nu skal planterne have fred og næring, så de kan samle kræfter til næste år.

Rækken skal luges i bund og planterne gødes med hønsemøg, kompost og et drys kalk. Herefter dækkes jorden igen med ålegræs. En opbinding af planterne i løbet af sommeren er nødvendig, da buskene kan bliver næsten 2 m høje.

Maj 2025

Afhærdning og udplantning

Maj måned har indtil nu været præget af tørt og blæsende vejr – meget stressende for de små planter, der er tiltrukket ved forspiring. For at give dem en god start i det videre forløb, er det vigtigt at de bliver afhærdet, dvs. at de langsomt bliver tilvænnet forholdene i det fri. I dagtimerne stilles de et sted med læ og skygge, og overdækkes evt. i starten med fibderdug. Når planterne efter 3-7 dage er fravænnet den beskyttede opvækst, skal de udplantes – helst med udsigt til en lun periode. Her kan det også være nødvendigt med afskærm-ning for vinden på voksepladsen, indtil planterne har fået ordentlig fat.

Windbreakers – alt andet end kønt, men ikke til at komme udenom…….

Grønkål

Det sidste grønkål er nu plukket, efter en lang og god høst. Udover de nye blade planterne fik i løbet af foråret, er kålskuddene med blomsterstande et godt supplement i salatskålen. Tilbage i bedet står nu den meget flotte ”evighedskål”, der kan bruges indtil næste års grønkål er høstklar. De bliver sået sidst på måneden – i år den gamle handelssort ”Halvhøj Ekstra Moskrudet Tiara”.

Denne sort har indgået i et  forskningsprojekt på AU, MaxVeg, hvor den er karak-teriseret som ”bittersund”, dvs. med indholdsstoffer, som har særligt positive effekter på helbredet…..

Klargøring af porrebedet

Efter grønkålen kommer i år porrerne, der bliver sent udplantet for at undgå angreb af løgminerfluen. Se evt. hvad jeg skrev i maj 2024, om hvordan man udgår dette irriterende og destruktive skadedyr.

Bedet blev luftet igennem med bredgreben, der pt. er mit yndlingsredskab i min gravefri have. Det større, løse ukrudt blev fjernet med en hånd-kultivator, og der blev tilført noget godt, komposte-ret hestegødning. Normalt ville jeg have gødet bedet tidligere på foråret, men grønkålen stod “i vejen”. En hurtig omgang, og bedet er nu klar til udplantning, når der er faldet lidt regn.

April 2025

Asparges

Så er aspargeshøsten gået ind – planterne står nu og skyder lystigt op gennem et godt lag afsaltet ålegræs, der holder på fugten, og lukker lyset ude for det fremspirende ukrudt.

Har man ikke allerede denne dejlige grøntsag i sin have, kan der er etableres et aspargesbed på følgende måder:  

Fra frø En god havebekendt tog for nogle år siden frø fra mine asparges – såede dem, og de kom væltende op. Overskuddet af enårige planter er nu tilbage i min have, hvor de skal stå i “planteskole” indtil næste år, hvor de formidles videre.

2-års planter Det er heldigvis muligt at skyde genvej. Planteskolerne sælger 2 års planter, hvorfra det er muligt at høste så småt det følgende år.

Jord

Jeg er stoppet med at bruge så- og priklejord m.m. der indeholder spagnum. Alternativet i poser er imidlertid dyrt, og jeg har derfor i år forsøgt mig med hjemmelavet plantejord – en blanding af kompost, tørret løv og jord, som vist i Tidsskrift for Praktisk Økologi nr. 1, 2024. Resultatet har ikke været dårligt, men det kræver nok lidt erfaring at opnå det ideelle blandingsforhold.

En anden mulighed er at anvende Pilekompost, der som et nyt og godt tiltag, forhandles i løsvægt af Matrialepladsen, som alternativ til spagnum.

Pilekompost beskrives som en økologisk, ukrudts- og spagnumfri muld, til at så- og prikle i, på friland, i køkkenhaven, i højbed, drivhus og krukker m.m.

Marts 2025

Salat og sommerkål….

Småplanterne er pottet om, og flyttet videre ud i drivhuset. Salaten bliver her, i potterne oven på jorden i kanten af bedene, mens sommerkålen skal flyttes til misbænkene, når de har fået en passende størrelse. Selvom nætterne godt kan være kolde længe endnu, så er det robuste afgrøder, hvor det værste der kan ske er, at væksten går lidt i stå.

Den lille rødplettede salatplante, Freckles, indgik i min spiretest i januar. Salatfrø mister hurtigt spireevnen, så jeg havde ikke forventet det store. Men, der var liv i alle frøene, og de fik endnu en chance i jord. De har stået i dvale i et køligt rum indtil nu, hvor de er flyttet i drivhuset, i fin vækst.

Tomatdyrkning på friland kræver sorter der er hårdføre overfor vind og vejr, samt plante-sygdomme – særligt kartoffelskimmel, som på kort tid kan ødelægge hele planten, inkl. de halvmodne og umodne tomater. Derfor har jeg også haft et meget varierende udbytte gennem årene.

I år skal det være…. På Tomatdatabasen har jeg fundet frem til 4 sorter, der alle skulle have en høj sygdomsresistens og samtidig god smag; Datterini Zebra, Yellow dates, Principe Borghese og Garden Pearl. Frøene bliver sået her sidst på måneden, og udplantet sidst i maj, afhængig af vind og vejr. Der bliver sat et hold her i Ømarken, og desuden i nyttehaverne på Lavringe jord. Så må tiden vise, hvor godt de klarer sig på de to lokaliteter.

Kartoflerne…..

Flavia, den tidlige sort, kommer i jorden inden måneden er omme. De lægges i 3 rækker i et bed der er 120 cm bredt. Det virker umiddelbart tæt, men det har ikke betydning for de tidlige kartofler der høstes løbende, ligeså snart de er spiseklar.

Næste hold af de senere sorter sættes som to yderrækker i bedet, med en række af de flotte og velsmagende hestebønner i midten.

Et persillefrø er havnet i jorden i drivhuset, spiret og fået fat, og vokset med friske grønne blade gennem hele vinteren. Nu må planten desværre væk, da jorden skal gøres klar til tomaterne – det føles næsten som hærværk…….

Vinteren har været usædvanlig mild på Midtsjælland i år – det er kun blevet til enkelte frostdøgn og meget sparsomt med sne. Det betyder også, at lysten til at gå i gang i haven er stor, men jorden stadigvæk alt for våd og tung.

Den tidligste sort er lagt til forspiring, i et køligt og lyst rum, hvor knoldene kan udvikle nogle gode, kraftige spirer. Det er lykkes mig at overvintre læggekartofler i min ”jordkælder” af yndlingssorten Flavia, uden at de har fået de helt store spirer. Læs evt. mere om dette i ”September 2024”.

I 2021 lavede jeg et kvashegn, som afgrænsning mellem køkkenhave og græs-mark. Formålet var at skaffe lidt læ i haven, samt levesteder til insekter m.m. Jeg havde en meget stor bunke mirabelletoppe og grene til rådighed, til det ca. 1 m høje og 10 m lange hegn. Her 4 år efter er det sunket lidt sammen, og der er plads til et nyt lag oven på det gamle.

En rigtig god måde til at bevare ressourcerne på grunden, som alternativ til affaldspladsen eller afbrænding ☹

Januar 2025

Det er nu den tid på året, hvor frøkatalogerne gennempløjes for nye spændende afgrøder eller sorter, der bare må prøves…

Jeg har igennem flere år interesseret mig for de bitter-sunde grøntsager, der blev undersøgt i forskningsprojekter på AU fra 2010-2015. Men, desværre er det først lykkedes mig nu at finde frem til afprøvede sorter, i årets første udgave af Tidsskrift for Praktisk Økologi, hvor der er en fin oversigt.

Bedre sent end aldrig….. Der er nu købt grønkålsfrø af sorten Halvhøj ekstra moskruset Tiara, majroen Petrowsky Vangede samt den gule, runde rødbede Burpees Golden. Jeg holder mig i øvrigt til de runde rødbeder i år, da der har været flere træede imellem de aflange de senere år.

Jeg forsøger mig også med såede løg i stedet for stikløg – det bliver nogle af de første frø der kommer i jorden i starten af februar, da deres vækstsæson er forholdsvis kort. I modsætning til porrer, der er i vækst hele efteråret, vokser løgene kun i størrelse så længe dagslænden er tiltagende, dvs. til Sct. Hans.

Spiretest

Inden jeg afsendte mine frøbestillinger, lavede jeg en spiretest på nogle af de frø hvor jeg var lidt usikker på spireevnen.

På bunden af en flad skål blev der lagt et stykke fugtigt vat, hvorpå frøene blev placeret. Skålen blev dækket med film og sat tæt på en varm radiator. I løbet af 3-4 dage var alle salat- og grønkålsfrø spiret, mens der gik det meste af en uge med bønnerne. Radicchio, karse og tagetes kom aldrig i gang. Det er en  god og hurtig måde at afgøre, om det kan betale sig at så gamle frø – skal de sås lidt tættere, eller skal der investeres i nye?

Under alle omstændigheder er det imponerende at se, hvad et lille frø kan blive til i løbet af en sæson – som fx monsterporren Hanibal – en tyksak på 700 g, som smagte fint på trods af størrelsen!

December 2024

Årets sidste måned byder ikke på de helt store haveøjeblikke, men lidt er der trods alt stadigvæk at hente og gøre….

Julesalaten

Er høstet – med et ringe udbytte i forhold til arbejdsindsatsen. Udgangsmaterialet var ikke optimalt – spinkle rødder med en lille basis, så kan man jo heller ikke forvente mirakler….

Tror at jeg fremover vil prioritere radicchio, som det bitre og farvestrålende indslag i vintersalaten.

Høst af friske grøntsager i december

Foruden de dejlige porrer og grønkålen, kan der stadigvæk høstes skorzonerrødder, jordskokker, majroer og bredbladet persille, samt laurbærblade og rosmarin, der er flyttet til drivhuset.

Kompostering

Der er top på den grønne, kommunale kompost-beholder, da omsætningen her i vinterhalvåret går langsomt. Jeg overfladekomposterer derfor alt hvad der ikke frister omstrejfende gnavere, direkte ovenpå på det bed hvor der skal stå spidskål og sommerhvidkål. Dvs. kål- og salatblade, appelsin- kartoffel- og gulerodsskræller, kaffegrums og teblade m.m. De ser ikke så kønt ud, man det er jo bare, næringsrigt, organisk Ø-materiale, til gavn for både jord og smådyr. I det tidlige forår bliver den grove rest flyttet til kompostbunken.

November 2024

Løgminerfluen

Jeg fortsætter hvor jeg slap i oktober….. har været nysgerrig efter at vide, om det virkelig er overdæk-ningen af porrerne der virker, eller om skadedyrene bare ikke er i området mere. Tilbage i juni satte jeg en rest tynde porreplanter i salatbaren, der blev dækket med fiberdug indtil midten af september.

Og se hvad der skete…. På første billede ses tydelige gange efter minerfluen, der er på vej ind i porren, jf. billede 2. Resultatet viser med alt tydelighed, at porrerne skal forblive overdækket langt ind i efteråret, især når vejret er mildt. Det blev først fjernet fra bedet sidst i oktober, heldigt!

Aspargesplanterne

Er skåret ned til lidt over jordhøjde, umiddelbart efter at billedet er taget, hvor de står med flotte, gyldne efterårsfarver. Alt løv er fjernet, for at forebygge plantesygdommen aspargesrust, som beskrevet i november 2023.

Der blev tilført gødning efter høst i slutningen af juni og nu skal de bare hvile indtil foråret, hvor de bliver dækket med et lag tang når jorden er opvarmet – godt udvasket for salt med vinter-nedbøren, på gårdspladsen.

Julesalat

Jeg har endnu engang forsøgt mig med julesalat – en dejlig, bitter salattype, der ikke er nem at opdrive i dagligvareforretningerne på Midtsjælland. Planterne er gravet op, toppen er klippet af, og herefter er de sat i en potte med jord. De første par uger stod potten i et køligt vaskehus, nu er den flyttet ind i bryggerset, hvor planterne er udelukket fra lys – jeg venter i spænding  <:-)

Asiatisk bladgrønt og spinat_2

Blev plantet ud i september og undersået med spinat – herefter har bedet stort set har passet sig selv. Spinaten kom aldrig op, eller måske mere sandsynligt, fortæret på kimpladsstadiet af agersnegle?

Pak choi og  salatsennep har klaret sig fint, også i frosten. Joi Choi står med kødfulde stængler og lidt flossede, men fine blade. Wasabino leverer frisk, smagfuldt grønt til salatskålen.

Blomsterne…

Det milde efterår forlænger blomstringen i mange af køkkenhavens planter – men, det er slut med den første nattefrost, hvor georginernes knolde skal graves op til vinteropbevaring.

Rødbeder_2

Som skrevet i september, er rødbederne høstet, og de er desværre lidt af en skuffelse i år.

De små, runde, gule er fine, mens hver anden af de aflange, røde er træede og kedelige. Ifølge eksperterne kan det skyldes vandmangel, eller, at de har stået for længe i jorden. Det kan jeg dog ikke få til at passe med årets rigelige nedbør og den tidlige høst, så hvem ved….

De runde rødbeder skulle sjældent blive træede og seje i kødet, selvom de bliver store. Smagen skulle efter sigende også være bedre, så de kommer til at indgå i sortimentet til næste år.

Rødbeder er jo meget mere end de eddikesyltede, men de er nu heller ikke så dårlige….

Lægges der et par skiver frisk peberrod og friske laurbærblade i glassene, kan det, foruden at tilføre en god smag, forlænge holdbarheden uden konserveringsmiddel, da de begge har en moderat antimikrobiel effekt.

Porrerne

Står nu i et par flotte rækker, og igen i år er det lykkedes for mig at snyde løgminerfluen og dens destruktive larver. Læs evt. om min skadedyrs-strategi for disse i april og juli 2022, september 2023 og maj 2024.

Insektnettet er nu fjernet og jorden dækket med visne blade, der isolerer jorden mod lettere frost. Bliver der optræk til en længere kuldeperiode, graver jeg en portion op og sætter dem ned i hul i jorden med blade, så er de nemme at få op, selvom jorden er bundfrossen.

Sensommerhøst….

Høsten af bær og tomater klinger nu af, men de mange solskinstimer i september, har været gode for modningen og aromadannelsen i afgrøderne. Tiden nærmer sig nu for at begynde på de grovere efterårs- og vintergrøntsager.

Kartoflerne

Er høstet, og udbyttet har været stort i år. Normalt plejer der ikke at være flere tilbage på denne tid af året end et par spandfulde, der har stået i traileren.

I år opbevares de i kartoffelsække i min ”jordkælder”, der er et betonrør gravet ca. 90 cm ned i jorden, dækket med et låg.

Her opbevarer jeg også rødbeder og selleri vinteren over, med stor succes.

Rødbederne

Er også høstet, selvom de sagtens kunne blive i jorden længe endnu. Grunden er, at jeg i år vil komme mus og  mosegrise i forkøbet, der på meget kort tid ødelagde hele høsten sidste år.

Asiatisk bladgrønt og spinat

Inspireret af Yen Frydensberg Egebak, vil jeg i år forsøge mig med pak choi og salatsennep.

Jeg har sået 3 anbefalede sorter: Joi Choi, Arax og Wasabino, der nu er udplantet på friland.

I forgrunden er der sat julesalat, til senere drivning fra rødderne.

Imellem rækkerne er der sået spinat til overvintring.

 

Spinat anbefales flere steder som efterafgrøde, og indgår som sådan i nogle frøblandinger. Men, her skal man være opmærksom på at spinat skal indgå i sædskiftet, så man sikrer at der er mindst 4 år mellem dyrkning af spinat og rødbeder samt bladbeder, da de er beslægtede arter.

Costata Romanesco

I mine noter fra august beklagede jeg mig over min italienske zucchini Costata Romanesco, der udelukkende fik hanblomster og en overvældende, uoverskuelig bladmasse. Lige indtil jeg faldt over disse ”bamser”, der forklarer alt……

Det er dog ikke nok til at ændre min beslutning om at udelade denne sort frem-over, pga. plantens store omfang.

August 2024

Begejstringen over frilandsgurkerne blev desværre kortvarig, da planterne i starten af august blev angrebet af agurkeskimmel. Først to planter, der stod under trange kår i squashbedet, og kort tid efter de sidste to planter. Der nåede at komme rigtig mange dejlige agurker, og der er stadigvæk lidt igen. Skimmelangrebet skal heller ikke afholde mig fra at forsøge igen til næste år, måske med en anden sort. Nu ved jeg, at det ikke er så ligetil….

Majs og mini-græskar

Hvornår er det rigtige høsttidspunkt for majskolberne? Det kan lidt være svært at afgøre, men kolben skal føles tung og fast, helt ud i spidsen. Er man stadigvæk i tvivl, kan man forsigtigt lave en lille åbning i bladene med en negl, og se om kernerne er modne. Bliver kolberne først overmodne, vil indholdet af stivelse gøre kernerne klæbrige, og mindre velsmagende. De kan stadigvæk fint bruges, fx i sammenkogte retter, hvor kernerne skæres af kolberne efter kogning.

Under majsplanterne gror der minigræskar, hvor de rankede planter nu helt har overtaget ærtehegnet, efter årets forfejlede dyrkning. Rondini, der stammer fra Sydafrika, får appelsinstore, mørkegrønne frugter, der kan koges eller bages. De har en god smag og er fine som tilbehør. 

Drivhustomaterne

Klarer sig fint, selvom bladende efterhånden ser lidt trætte ud. Nogle har fået gulbrune plamager, som jeg antog var kartoffelskimmel, men jeg tog heldig-vis fejl. Det viste sig at være fløjsplet, der også er en svampesygdom. Men, ifølge Plantedoktoren, er denne sygdom normalt ikke så ødelæggende for tomatdyrkningen som fx kartoffelskimmel. Foruden bladene, kan tomater og blomster også angribes – det har heldigvis ikke været tilfældet i mit drivhus.

Squash i lange baner, eller…..?

Juli 2024

Agurketid….

Sonja har klaret sig fint på friland, på trods af en våd og kold forsommer. Det bugner lige nu sprøde, og velsmagende agurker. Peberfrugterne, der blev udplantet sammen med agurkerne, har derimod ikke klaret sig så godt – de er stort set ikke vokset siden de forlod potten. Måske skyldes det sorten, som er ukendt. Til næste år vil jeg selv så en sort der er velegnet til friland, fx den ungarske Ferenc Tender fra Runåbergs Fröer.

Skt. Hanssyge (visnesyge)

Ærteplanterne har i år været angrebet af en svampesygdom, sandsynligvis Sct. Hanssyge, der kan forekomme i kolde og våde år. Frøene, der blev høstet efter en meget våd sensommer, kan måske også have været smittebærere.

Symptomerne viser sig som mørkfarvninger på stængler, sammenrullede blade, der til sidst får planten til at visne. Det er ikke muligt at bekæmpe sygdommen, så her er den eneste udvej at fjerne planterne, der skal destrueres. Det anbefales at holde mindst fem og gerne syv-otte ærtefri år i sædskiftet, hvilket også gælder for hestebønner. Det er taget til efterretning i mit 4-årige sædskifte.

Jordbær og hvidløg

De nye jordbærplanter kom først videre fra potte til jord i foråret, pga. af plads-mangel. Det har ikke været en succes. De kom aldrig rigtig i gang, og udbyttet var meget beskedent. Fremover vil jeg prioritere at udplante dem som anbefalet af eksperterne inden 26. august.

Hvidløgene, der blev sat imellem jordbærerene, har imidlertid været en stor succes. I oktober 2023 skrev jeg, at for sikre en god høst af veludviklede løg, skal de i jorden inden midten af november. Der findes dog enkelte sorter der kan sættes i det tidlige forår og give et godt udbytte. Måske har jeg været heldig – de fed der blev sat, var en ubrugelig rest fra køkkenet, af økologiske, danske hvidløg fra 365. De blev høstet midt i juli, som store, flotte og sunde løg, med mange veludviklede fed.

Stikkelsbærdræberen…

Som skrevet i maj, var den nye stikkelsbærbusk igen i år angrebet af stikkelsbærdræberen, og var meget tæt på at  blive fjernet. Den fik endnu en oliekur, og det lykkedes faktisk at redde både busk og en mindre mængde fine bær. Til næste år vil jeg give busken en behandling når de første blade springer ud, så et angreb måske kan forebygges.

Juni 2024

Status ved midsommer

Det våde og kolde vejr i foråret, har givet gode vækstbetingelser for de mere robuste grøntsager som kartofler, kål, asparges og salat. De varme-elskende afgrøder som bønner, majs og frilands-agurker har derimod stået helt i stampe, med blege, gullige blade. Alt er heldigvis nu i fin vækst.

Kartoflerne

Har været høstklare siden starten af juni, og det er nu man skal være opmærk-som på størrelsen, da de fleste sorter bliver melede, hvis planterne får lov til at vokse færdig. Klippes toppen af ved jorden, standses væksten. Samtidig reduceres risikoen for angreb af kartoffelskimmel, i såvel kartofler som tomater. Billedet til højre viser mit kartoffelbed med tre tidlige sorter, hvor det første hold er klippet ned. Lad knoldene blive i jorden så længe som muligt, men tag dem op før jordtemperaturen når ned på 3 °C, hvor stivelsen i kartoflen omdannes til sukker, der giver en sød og vandet smag

At standse væksten ved at fjerne toppen, har i årevis været anvendt i den danske kartoffelbranche, hvor ”saksen” har været nedvisningsmidlet Reglone. Sprøjtemidlet blev forbudt i EU 2019, da aktivstoffet diquat kan give skader på hjernen. På trods af det, har Miljøstyrelsen siden forbuddet givet dispensation til anvendelsen. Men nu er det heldigvis slut for anvendelsen i kartoffelmarkerne. Styrelsen kan ikke længere kan stå inde for, at brugen af midlet er sikkert for naboerne til de sprøjtede marker. Men, men, men … samme dag meddelte Miljøstyrelsen at Reglone har fået dispensation til anvendelse på purløgsmarker (frøproduktion). En helt grotesk og uforståelig afgørelse.

”Salatbaren”

Har leveret de fineste hoveder i forsommeren, men nu er de spist. På den tomme plads er der sat rester af stikløg og porreplanter. Løgene når ikke fuld udvikling, men de kan fint anvendes som erstatning for forårsløg i sommerens løb sammen med de små vinterporrer. I midten står grønkål i potter og venter på plads til udplantning.

Peber og chili på friland

Som noget nyt afprøver jeg i år peberfrugter og chili på friland – de optager for meget plads i drivhuset, som jeg prioriterer til tomaterne. De er plantet ud sammen med agurker på en solrig plet i haven, hvor de har stået under fiberdug de første par uger.

Snegle

Den milde vinter og det fugtige forår har givet gode betingelser for sneglene. Der er derfor stort fokus på dræbersneglen, som på kort tid kan rasere det meste af køkkenhaven, hvis man ikke sætter hårdt ind. Læs evt. mere om hvordan i Maj 2022.

Et overset skadedyr er agersneglen – en lille grå, slimet sag på 2-6 cm, der også kan lave stor ravage i køkkenhaven, hvis der er mange af dem. De er forholdsvis nemme at indfange, da de gemmer sig på fugtige steder om dagen, fx under sten, brædder eller blade, hvor de kan indsamles og aflives.

Som i tidligere år, har det været en succes at sætte salatplanter i potter i kanten af bedene i drivhuset – de er nu ved at være spist.

For at undgå sneglene på friland, etablerede jeg sidste år en overdækket ”salatbar”, jf. øverste foto. Det fungerede fint ! I år er salatproduktionen så udvidet i en gammel sandkasse, hvor salatplanterne står i potter ovenpå en bund af insektnet. Fire forskellige, gode sorter; Deer tounge, Litte gem, Freckles og Marvel of four seasons – er spændt på hvordan det går her….

Udplantning af porrer

For at undgå æglægningen fra den første generation af løgminerfluen, udplantes porreplanter tidligst midt i maj.

Årets porrebed blev klargjort med gødning i foråret, og der blev sået grønt-gødning (hvede m.m.) – herefter har det passet sig selv. Dagen før udplant-ningen blev grøntgødningen hakket om, og jorden blev luftet med bredgreben. Porrerne blev plantet i huller, i dybe riller, der gør det nemt at vande og beskytter de små planter mod vind og vejr.

Frem til medio juli skal planterne passes med vand og lugning. For at hindre angreb af 2. generation af løgminerfluen, skal de herefter dækkes hermetisk over med insektnet indtil høst. Se evt. hvad jeg tidligere har skrevet om dette irriterende skadedyr i april og juli 2022 samt september 2023.

Stikkelsbærdræberen….

En svampesygdom (meldug), der igen i år er et problem i min stikkelsbærbusk. Blade, skud og bær får en  en kedelig, melet belægning, og bærrene går til. Da jeg for et par år siden plantede en ny busk, valgte jeg sorten Achilles, der skulle være ret resistent overfor sygdommen, men tilsyneladende ikke tilstrækkeligt.

Råd til bekæmpelse er blandt flere, at sprøjte 2-3 gange med en opløsning af sæbevand, paraffinolie eller soyaolie, og samtidig fjerne angrebne blade, skud og bær. Planten overlevede sidste år, efter flere behandlinger med en opløsning af 2 % parafinolieemulsion, der er blandbar med vand. Busken, med de resterende endnu sunde stikkelbær, får nu en sidste chance med parafinolieemulsionen …..

Mens vi utålmodigt venter på det gode vejr, er det dejligt at kunne gå i haven og finde lidt af forårets friske skud. Her et lille bundt jordbærrabarber og en håndfuld af det flerårige eller selvsåede bladgrønne til salatskålen; ramsløg, rucola, havesyre og rød mælde.

Aspargessæsonen er lige på trapperne. De første skud har længe været fremme – nu mangler vi bare lidt varme, så de kan få gang i væksten og blive høstklare.

Der er igen i år panik blandt hobbyavlerne, da det ser ud til at der stadigvæk findes økologisk væksthusgødning og plantesække m.m., der indeholder pesticidrester (pyralider).

Jeg skrev om det tilbage i marts 2022, hvor alle tomaterne i mit drivhus året forinden var ramt af katastrofen. Det var ikke kun blade og stængler der blev deforme – blommetomaterne kom til at ligne nissehuer – det var skrækkeligt !  

Marts 2024

Humlebierne

De første overvintrende dronninger er på vingerne, hvor de nu efter en lang vinter, skal i gang med at grundlægge humlebi-kolonien. De skal hurtigt finde føde i form af nektar – lykkes det ikke, dør de. Det er derfor vigtigt at tænke fx blomstrende løgplanter ind i sit haverum – så vi kan være med til at sikre den næste generation, af disse dejlige og nyttige flyvere.  

Klargøring af bede

Bedene har ligget urørte hen vinteren over, med de planterester som stod og faldt på stedet. Der skal nu ryddes op og udbringes gødning, der hvor de grådigste planter skal vokse i år.

Nogle anbefaler at gøde med husdyrgødning om efteråret, men risikoen for udvaskning i vores regnfulde vintermåneder, taler for, at vente til det tidlige forår.

Jeg gøder med hestepærer, der har været opbevaret i plastsække siden efteråret. De er nu ”gasset af”, og forholdsvis nemme at fordele i det øverste jordlag med en kultivator, efter en tur gennem et sold af hønsenet, jf. foto.

I de bede hvor der først skal sås eller tilplantes senere, bliver der sået en for-afgrøde – i år spinat og en rest hvede fra hønseholdet. Gravegreben kommer ikke i jorden, udtagen på de steder hvor der står større ukrudtsplanter, fx brændenælder.

Kartoflerne

Jorden er nu klar til de tidlige kartofler, der har grønne, kraftige spirer. I et bed på 120 cm i bredden er der plads til 3 rækker af de tidlige sorter. De sene kartoffelsorter bliver lagt sidst i april i 2 rækker, med en række hestebønner i midten.

Forårsforberedelser….

Der er sået sommerkål til mistbænkene, samt salat og forårsløg til salatbaren, som jeg indviede i april 2023.

De små planter står i et lyst og køligt rum, i et sydvendt vindue. Her kan de klare sig uden kunstigt lys indtil de skal pottes om, uden at blive alt for ranglede.

I år har jeg valgt at købe læggekartoflerne. Dem jeg overvintrede sidste år, fik for lange og svage spirer inden de kunne komme i jorden – med et dårligt udbytte til følge. COOP forhandler flere sorter af økologiske læggekartofler i mindre portioner – det er en fordel, hvis man vil have “nye” kartofler over en længere periode, eller nogle til lager.

Kompost

Der skal samles min. 1 m³. – brunt og grønt, halvt af hver. Det grove findeles og det hele blandes med husdyrgødning. Det vandes og skovles sammen i en bunke, der overdækkes med plast, for at hindre udvaskning. Hvis alt går vel, sætter bunken varme – hvis ikke, kan det være nødvendigt at stikke den om og vande den, hvis den føles tør. Og så venter man bare….

Der findes mange andre måder at gøre det på, men resultatet vil, næsten altid, på et tidspunkt ende som en fin kompost, der gør meget godt for både jord, planter, smådyr og jordens mikroorganismer.

Januar 2024

Spagnum ud af haverne….

Er budskabet som foreningen Praktisk Økologi har fokus på i 2024 – og med god grund !

Spagnum er udvundet fra højmoser, der er en værdifuld og truet naturtype. Det har et højt indhold af kulstof, og udledningen af CO₂ ved nedbrydningen, svarer til ca. halvdelen af det der udledes ved forbrænding af den tilsvarende mængde fossilt brændstof. Anvendelse medfører derfor stor skade på både miljø og klima.

Der er heldigvis gode alternativer. På internettet findes der flere forslag til fremstilling af egen så- og pottejord, og mange havefirmaer udbyder også spagnumfri jordblandinger i plantesække, men de er forholdsvis dyre.

December 2023

Juletræet med sin pynt …..

Det er altid kedeligt at skulle gentage sig selv, men mit indlæg fra december 2022 vedr. juletræer, er desværre lige aktuelt i dag.

Fakta om et konventionelt dyrket juletræ er:

Et økologisk juletræ kan være svært at få fat på. Et godt alternativ er en lokalt dyrket rødgran. De får ikke lus, er generelt mere robuste i det danske klima end Normannsgran, og kræver derfor mindre sprøjtning.

Vinterkøkkenhaven

En længere periode med frost, har været hård ved de afgrøder der stod i jorden – radicchioen er frosset væk, mens bladbeder og grønkålen har fået et knæk.

Ikke kun frosten har været hård ved planterne. Kålene med bløde blade er blevet fuldstændig ribbet, sandsynligvis duerne, der tilsyneladende ikke bryder sig om den røde palmekål, der står urørt.

Det har været spændende og et flot syn med forskellige kålsorter, men til næste år vil jeg igen dyrke den traditionelle grønkål, der har en god vinterfasthed.

Med ønsket om en god jul og et godt, fredeligt og frugtbart Nytår!

November 2023

Aspargesbedet

I efteråret, når næringsstofferne fra blade og stængler er trukket ned i rødderne, skal de gule toppe klippes af nede ved jorden, for at forebygge plantesygdommen aspargesrust. Af samme grund skal det afklippede fjernes helt, dvs. ikke bruges som jorddække eller i kompostbunken, men afbrændes, eller afleveres på genbrugsstationen.

Bedet blev allerede ”vinterdækket” da høsten sluttede sidst i juni. Der blev lagt et godt lag hampestrøelse med hestepærer oven på jorden – det hindrede fremspiring af ukrudt og forsynede planterne med gødning. Samtidig fik planterne et drys jordbrugskalk, for at sikre en optimal pH-værdi.

Er der planter imellem, med flotte, røde, blanke bær, er det hunplanter. De giver ca. 20 % mindre udbytte end hanplanterne, og de kan sorteres fra, når planterne er 2 år gamle. Men, da bierne er glade for blomsterne, får de lov til at blive stående hos mig.

Det er en perfekt løsning til frost- og musefri opbevaring af mindre mængder rodfrugter m.m.

Bliver det rigtig koldt, lægger jeg et lag bobleplast under låget som isolering.

Smut-ugler i mosen??

I oktober skrev jeg, at porrerne i år så ud til at være sluppet for alvorlige angreb af skadedyr. Men, som bekendt, træerne vokser ikke ind i himlen….. 

En grådig larve er gået i gang med at fortære de grønne toppe. Det går heldigvis ikke ud over spisekvaliteten af det hvide skaft, men selve toppen er delvis ubrugelig. Plantedoktoren, https://www.plante-doktor.dk, har set på sagen, og er kommet frem til at det sandsynligvis er larven af den smukke natsommerfugl, stor smutugle. Pga. uglens størrelse, forestiller jeg mig at den har lagt sine æg på porrebladene der stødte op mod insektnettet, sidst på sommeren. Der bliver noget at arbejde videre med til næste år….. 

En mild og sprød delikatesse fra køkkenhaven her i efteråret – sået på en bar plet som efterafgrøde i august og høstet i november.

Bladbederne står også stadigvæk fint, med farvestrålende stilke og blanke blade. Stilkene ryger med i salatskålen for farven og konsistensens skyld – smagen er meget neutral.  Bladende bliver brugt som erstatning for frisk spinat.

Den der gemmer til natten, gemmer til katten…eller? Rødbederne er høstet – et sørgeligt syn. Der var stor set kun de friske toppe tilbage, resten var afgnavet, og uspiseligt. Om det er mus eller mose-grise kan jeg ikke afgøre, ærgerligt er det under alle omstændigheder.

Jeg har været ude for det en gang tidligere, hvor det også gik ud over sellerierne. De vokser stadigvæk lidt endnu, og skal først høstes når der er risiko for natte-frost, så dem bliver nu holdt skarpt øje med!

Græskar

Anvender jeg som bonusafgrøde efter de tidlige kartofler, eller som bunddække. Jeg går efter sorter der ikke umiddelbart kan købes i det nærmeste super-marked til spotpris (Hokaido). De skal have en god smag, en lang holdbarhed og en passende størrelse.

Rondini, der anvendes som bunddække under majsplanterne, giver appelsinstore, mørkegrønne frugter. De kan koges eller bages, og spises direkte fra skallen, som en bagt kartoffel. En nem sort med et stort udbytte. Kan lagres 3-4 måneder.

Buttercup, der vejer 1-2 kg, har et dejligt, orangegult, fiberfrit, tykt og glat kød, med en sød og god smag. Skallen er tynd og hård, hvilket gør dem lagerfaste til langt hen på foråret.

Bush Delicata er afprøvet i år, bl.a. pga. størrelsen, på bare 400-600 g. Efter beskrivelsen dejligt som bagt, stegt, fyldt m.m., med en god holdbarhed. Udbyttet har desværre været beskedent, sand-synligvis fordi planten har en lang udviklingstid, og måske derfor er mindre velegnet som efterafgrøde.

Hvidløg

For at sikre en god hvidløgshøst til næste år, skal de i jorden inden midten af november. Der findes mange forskellige sorter i handlen, også enkelte der kan sættes i det tidlige forår. Men, her bliver løgene væsentlig mindre, da de har en lang vækstperiode. Ifølge hvidløgseksperten Lotte Leie, egner sorten Therador sig til at sætte såvel efterår som forår.

Hvidløg skal sættes forholdsvis dybt (5-7 cm), i modsætning til almindelige stikløg. De trives godt sammen med jordbær, hvor pladsen mellem nye planter fint kan udnyttes. Billedet er fra et ny-etableret jordbærbed, hvor hvidløgene er kommet godt op mellem jordbærplanterne, sidst i april.

September 2023

Efteråret er kommet og det er blevet tid til for alvor at høste af de tungere grøntsager; rødbeder, græskar, grønkål og porrer, m.m.

Grønkål m.m.

Kålbedet blev startet op tidligt i foråret, med udplantning af spidskål og sommerhvidkål i mist-bænke i begyndelsen af april.

Grønkålen blev først sået sidst i maj – en spændende blanding af flere forskellige sorter (Runåbergs Grönkålsmix). Planterne blev sat ud i kålbedet, efterhånden som pladsen blev ledig efter sommerkålene.

Det var ikke uden en vis betænkelighed, i forhold til opformering af kålbrok. Men, da genplantningen var inden for samme dyrkningssæson, vurderede jeg, at det nok gik an – nu går der så mindst 4 år før der gror kål i dette bed igen.

Grønkålen har de foregående år været invaderet af hvide fluer. De gør ikke den store skade på selve planterne, men bladende ser uappetitlige ud, med hvide belægninger på undersiden. Et godt råd skulle være at sprøjte planterne med et udtræk af regnfang – det er afprøvet, og angrebet er meget begrænset i år. Om det skyldes behandlingen eller andre faktorer er svært at sige, men alt andet lige, er det en uskadelig kur.

Porrer

Den langskaftede vinterporre “Hannibal” blev sået d. 8. februar, samtidig med sommerkålen. Frøene var længe om at spire, og planterne så ud af “ingenting” i en lang periode.

For at undgå æglægningen fra 1. generation af løgminerfluen, blev de først plantet ud midt i maj. Se evt. hvad jeg tidligere har skrevet om dette irriterende skadedyr i april og juli 2022.

Planterne blev herefter passet med vand og lugning frem til juli måned, hvor de blev dækket hermetisk til med insektnet. Med denne fremgangsmåde, undgik jeg sidste år også angreb fra 2. generation af løgminerfluen, der først kommer på vingerne i starten af august. Nu høstes der store, flotte porrer, der også i år ser ud til at være sluppet for alvorlige skadedyrsangreb.

Det gamle træ bugner…

Belle de Boskoop

Tomatillo

De to “sammenvoksende” planter klarer sig godt i år – det er ikke en selvfølge…. De blev sat på friland i starten af maj, i første omgang i et ”bur” viklet ind i fiberdug, for at beskytte mod vind og kraftig sol.

Planten, der tilhører natskyggefamilien, ligner grøn-ne tomater til forveksling, men indeholder næsten intet af det giftige stof tomatin.

Smagen er let syrlig, frugtagtig parfumeret, med et frugtkød fyldt med mange små, knasende frø – rigtig god i tomatsalat! Anvendes den i varme retter, udvikler den en god umani-smag. Frugten er høstklar når farven er lys grøn. Mørkegrøn og umoden smager den besk, mens den får en sødlig, kedelig smag og blød konsistens, når den er gul og moden. Perioden for det optimale plukketidspunkt er heldigvis lang. Når frosten nærmer sig, trækkes planten op og hænges på et svalt, tørt sted, hvor frugterne kan holde sig længe.  

På trods af den tørre start på dyrkningssæsonen, bugner haven nu at grøntsager, tomater, bær og krydderurter. Aktiviteterne er mere eller mindre sat på høst og ”vedligehold”, men der er dog flere muligheder for et ekstra udbytte på de bare pletter, fx efter kartoflerne. Afgrøder velegnede til sen såning kan findes i Praktisk Økologi’s App ”DYRK.NU”, hvor der er bl.a. findes tabeller med såtidspunkter.  

Jordbær

Sæsonen er ovre og det er tid til at sikre næste års jordbærhøst. Det er enkelt at formere egne planter fra udløberne. Er der flere sorter, så fyld potter i forskellige farver med jord. Rodanlægget på den nye plante sættes ned i potten, og fastholdes med fx et stykke bøjet ståltråd. ”Navlestrengen” skal blive på, indtil planten har sat rod. Herefter kan ranken klippes af og planten flyttes til det nye jordbærbed. Bemærk, det frarådes at plante jordbær efter de tidlige kartofler, da der ofte er rodfiltsvamp i jorden, der kan få planterne til at visne. 

Kartoflerne

Når kartoflerne har fået en passende størrelse, er det en god ide at klippe toppen af, da de fleste sorter bliver melede, hvis planten får lov til at vokse færdig. Aftopningen reducerer samtidig risikoen for angreb af kartoffelskimmel, i såvel kartofler som tomater. Du kan se mere om høst og opbevaring af kartofler under “Juli 2022”.

At standse væksten ved at fjerne toppen, bruges også i den konventionelle kartoffelavl, men her er ”saksen” erstattet af et kemisk sprøjtemiddel. Miljøstyrelsen har således for fjerde år i træk har givet dispensation til anvendelse nedvisningsmidlet Reglone, der blev forbudt i EU i 2020, fordi aktivstoffet diquat kan give skader på hjernen. Endnu et godt argument for at dyrke, eller købe økologiske kartofler.

Tørken forsatte gennem hele juni måned, hvor det var tydeligt at se, hvordan de veletablerede planter med dybe rodnet, som fx asparges og brombær, fint kunne klare sig uden vanding,

Sommerkålen….

Blev sået indendørs i starten af februar, og havde derfor nået at få godt fat, inden tørken for alvor satte ind.  Fra midten af juni kunne der høstes store, flotte hoveder af spidskål og sommerhvidkål.

Hænger nu som grønne guirlander i 2 meters højde på hønsenettet, med tykke, tunge bælge. Der er sået 5 forskellige sorter – høje og lave, marv- og sukkerærter, der bliver høstklare på forskellige tidspunkter.

Der gror to arter af oregano i min køkkenhave – den vildtvoksende, også kaldet almindelig oregano, og så den græske. Førstnævnte, der har en lidt svag aroma, har jeg kun for biernes skyld, der elsker dens blomster, mens den græske, der har en kraftig aroma, minder om sommerferier sydpå.

Den græske oregano høstes til tørring lige før blomstring, hvor bladmassen er størst. Den bevarer fint aromaen vinteren over, opbevaret i et mørkt glas på et tørt sted.

Tørkeindekset har været oppe i det røde felt det meste af maj måned på Midtsjælland, og det har været nødvendigt at vande det nyplantede samt kartofler og jordbær.

For at reducere fordampningen, har jeg dækket jorden mellem planterne med afklippet plænegræs. Det hindrer samtidig ukrudtsfrø i at spire, gøder jorden og er god mad til orme og andre vegetarer.

Bugner nu med skønne, sprøde salat-hoveder og asiatisk grønt. Salatsorten Deer tongue er en klar favorit! Blandingen af asiatisk grønt trives næsten for godt her, de kommer ikke med i baren når næste hold skal plantes ud.

Artiskokker

Betragter jeg lidt som en luksus-afgrøde, da udbyttet er beskedent, fx i forhold til et bed med kartofler. Men, de er flotte at se på og smager fantastisk som friskplukkede.

De forrige år har jeg sat dem meget tidligt ud, da jeg havde en ide om, at kunne de overvintre, kunne de også tåle et koldt forår. De overlevede, men var meget længe om at komme i gang. I år er de først sat ud midt i maj – store flotte planter, der ser ud til at trives fint.

Denne måneds havearbejde er gået med at få klargjort bedene, forkultiveret bl.a. ærter, majs og squash, og få de sidste kartofler og stikløg i jorden.

Jeg graver ikke i min have, medmindre det er højst nødvendigt. Men, omsætningen af næringsstoffer i jorden fremmes af lidt luft, og samtidig giver en løsnet jord gode betingelser for rødder og nedbør.

Jeg har derfor investeret i en bredgreb/broadfork, der er ideel til formålet, med sine lange spidse tænder. Samtidig skånes ryggen for det hårde arbejde med en almindelig greb. Dejligt redskab!

Salatbaren er indviet

De små salatplanter er nu nået videre til ”salatbaren”, som består af palle-rammer foret med en inderpose til at holde på fugtigheden, og herefter fyldt med indkøbt højbedsmuld.

For at beskytte planterne mod snegle og fugle m.m., er kasserne overdækket med en ”skræddersyet” fiberdug, så de ligner et par små igloer.

Jeg har store forventninger til sommerens salater!

Aspargesbedet

Der er blevet sagt meget godt om at jorddække med tang, og det skal nu afprøves i mit asparges-bed. Tangen  blev indsamlet i efteråret ved Råbylille strand på Møn, og er udvasket på gårdspladsen for salt m.m. hen over vinteren. Det var før PFAS for alvor nåede overskrifterne i nyhederne!

Som opfølgning på fund flere forskellige steder i naturen, har Slagelse kommune fået analyseret tang fra de sydvestsjællandske strande –  og fundet PFAS. Men, heldigvis i koncentrationer væsentligt under jordkvalitetskriteriet og Miljøstyrelsens krav til slam, som bliver spredt på landbrugsjord. Det bliver alligevel nok første og sidste gang jeg gør brug af det…..

Kalenderen siger forår, og hvornår skal man så så…..?

Det er et godt spørgsmål, som det er umuligt at svare generelt på, men det handler primært om en passende jordtemperatur. Foreningen Praktisk Økologi har udviklet en app, DYRK.NU, hvor man bl.a. kan finde så-tidspunkt og andre relevante tips og oplysninger for de enkelte afgrøder.

Jorden skal desuden være “bekvem” – et udtryk man tit støder på i havebøger m.m.

Ramsløgene stortrives i det kølige forår.

En måde at vurdere om jorden er bekvem, er ved at trække en kultivator igennem den. Kultivatoren skal gå let igennem, uden at jorden sætter sig i fugtige klumper, og eventuelle klumper skal nemt kunne udjævnes med en rive.

Kartoflerne

De tidlige sorter er normalt i jorden på nuværende tidspunkt, men det har simpelthen været for koldt! Bedet har været dækket med plast den sidste måned – det har beskyttet mod nedbør og lunet jorden lidt op, men den er endnu langt fra “bekvem”.

Forberedelserne til sommerens brombærhøst starter her i det tidlige forår, hvor planterne klippes tilbage, til kun 5-6 kraftige skud pr. plante. I løbet af kort tid begynder skuddene at få blade, og sende nye skud afsted.

Snart dækker planterne helt det gamle, frønnede stakit, som en frodig, grøn, blomstrende hæk, til stor glæde for humlebier og andre nyttige insekter. Det er en gammel, meget velsmagende, robust havesort der hverken kræver gødning eller vand. Alligevel giver den et enormt udbytte, helt frem til efteråret.

Ud i drivhuset….

De små kål- og salatplanter er endelig rykket ud i drivhuset, efter en længere periode med meget kolde nætter. Nogle af salatplanterne skal senere rykkes ud i min ”salatbar”, og kålene ud i mistbænke. Der er også sået en ny omgang salat/asiatisk bladgrønt, så selvforsyningen med salat kan holdes kørende i hele sommerperioden.  

Soil food web

Er et begreb man i dag ofte støder på i haveblade m.m. Det går kort fortalt ud på at berige jordens mikroliv, så der opnås en jord i god balance. En amerikansk mikrobiolog har oprettet en skole omkring emnet, og det er jo rigtig godt, at få udbredt en så vigtig og evig aktuel viden. I den forbindelse må jeg nævne, at den verdenskendte danske forsker, Marie Hammer (1907-2002), var pioner inden for dette område, hvor hun tidligt påpegede, at det skaber uorden i det mikro-skopiske liv under jordoverfladen, når vi pløjer og graver. Hun nok er mest kendt for at bevise at verdens kontinenter på et tidspunkt har været forenet – en meget spændende livshistorie, som Eva Tind har beskrevet i den biografiske roman ”Kvinden der samlede verden” (2021).

Februar 2023

Så endte vinteren endelig, efter endnu en lang, mild, grå overgang mellem efterår og forår.

Kartofler

Flere plante- og supermarkeder har nu lægge-kartoflerne fremme. Sidste år forhandlede COOP 7 forskellige økologiske sorter, i poser med 1,5 kg, svarende til 6-7 m række. Det giver mulighed for at afprøve lidt forskellige egenskaber, i forhold til anvendelse og høsttidspunkt.

Det tilladt at anvende læggekartofler af egen avl i private haver og det har jeg praktiseret igennem mange år. I september skrev jeg om en opbevaringsmetode jeg ville afprøve, og det har fungeret godt. Allerede nu har de tidligste sorter kraftige, fine spirer, men lægningen er sat på stand by indtil slutningen af marts.

Forkultivering

Der er sået salat, asiatisk bladgrønt, porrer og bananskalotteløg. Alt er kommet fint op, undtagen bananskalotterne, så det må igen blive til stikløg.

Salaten udplantes i drivhuset i potter, der stilles oven på jorden i kanten af bedede. På den måde udnyttes pladsen i drivhuset indtil tomaterne for alvor kræver plads, og giver tidlig salat, af en meget fin kvalitet. Billedet er fra 24. april sidste år.

Drivhuset

Der er skiftet jord i drivhuset. Hvert år fjerner jeg et par børfulde af den gamle jord og erstatter det med et par skovlfulde hestemøg i hvert bed og frisk jord. Resten af sæsonen tilfører jeg græsafklip under planterne – det leverer ekstra kvælstof og hindrer fordampning. Et par gange i løbet af dyrkningssæsonen bliver der også suppleret med et par skefulde hønsegødning i hvert bed.

PFAS

Der er desværre ikke afklaring på evt. forurening med PFAS fra økologisk hønsegødning, og måske får vi aldrig svar på dette. Der afprøves pt. forskellige alternativer til fiskemelet i foderet, der var synderen, så man må forvente, at gødningen indenfor kort tid kan frikendes som kilde til PFAS-forurening.

Hønsegødning og PFAS?

Der er fundet rester af PFAS i æggeblommer fra økologiske høns der fordres med fiskemel !! Min næste tanke er, hvor meget PFAS kommer der ufordøjet ud med gødningen og ender i vores køkkenhaver? Jeg har forhørt mig hos myndigheder, Økologisk Landsforening og Praktisk Økologi, men endnu har ingen kunne svare på det spørgsmål. Jeg har selv resoneret med frem til følgende….

Fiskemel tilsættes foderet til som protein- og mineralkilde – max 5 % for at undgå afsmag i ægget. Der er et højt indhold af råprotein i fiskemel og samtidig en høj fordøjelighed, dvs. hovedparten bruges af hønen, til bl.a. æg. Hvis fordøjeligheden af PFAS følger samme mønster, må det forventes, at restindholdet i gødningen er begrænset. Det er stadigvæk ikke godt nok! Men, den gode nyhed er, at fiskemelet snarest bliver erstattet af en anden proteinkilde, så evt. forurening med PFAS i jord og afgrøder herfra stoppes. Indtil videre har jeg fravalgt at bruge min opsamlede hønsegødning, og leve med tanken om at jeg har anvendt det som “god” gødningskilde igennem mange år.  

Haveplan

Januar er tiden til året haveplan og bestilling af frø. Min have er inddelt i 3 x 4 afgrænsede bede, der gør det nemt at overholde et 4-årigt sædskifte. Som en ny ting vil jeg i år etablere en ”salatbar” i form af et højbed, sikret mod såvel snegle som solsorte. Her vil jeg løbende så forskellige salatsorter og asiatisk bladgrønt, så der er friske forsyninger i sommerens løb.  

Højt fra træets grønne top …..

Vidste du at dit juletræ har stået i skoven i ca. 8 år, før det havner smukt, grønt og velformet i din stue juleaften?

Dit træ er sandsynligvis konventionelt dyrket, og har derfor løbende været behandlet med sprøjte-midler til bekæmpelse af ukrudt og bladlus. Ifølge magasinet Økologisk Landbrug er der tale om brug af 16 forskellige syntetiske pesticider.

Oprydning i drivhus

December har stået på oprydning i drivhuset. Vinen er klippet ned – det skal ske inden 1. februar, hvis det ikke skal gå ud over udbyttet til næste år. For at undgå at der kommer flere klaser end planten kan udvikle tilfredsstillende, klippes der over første knop på hvert sideskud.

Rosmarinplanten er flyttet ind i drivhuset, hvor den har overlevet den hårde frost i december sammen med bananskalotteløg og små spidskål, der står i potter og venter på udplantning til foråret.

Der er også indsamlet gødning til næste sæson – Estellas eksklusive hestepærer, garanteret fri for pyralider! Jeg har tidligere forgiftet drivhus-planterne via sprøjterester i halmen, se hvad jeg skrev om denne uhyggelige sag i marts 2022. 

Flere nætter med ned til 12 graders frost, har sat sit aftryk på vinter-grøntsagerne i haven. Bladbederne er døde, porrer og palmekål hænger dramatisk, mens radicchio og grønkål har overlevet, og spinaten ser ud til at trives. Alt andet lige, dejligt at det stadigvæk er muligt at få lidt vintervejr.

November 2022

Det første vintervejr kom kortvarigt den 20. november, hvor sneen lyste fint op over have og marker.

Forinden havde jeg høstet mine sellerier, gravet georginer og gladiolus op, og dækket laurbærbusken til.

Selleri

Såvel knolde som toppe var blevet meget fine i løbet af det lange, fugtige efterår. Jeg bruger derfor også begge dele – toppene ryger i fryseren efter en let blanchering, for senere at havne i gryden, som en god suppevisk.

Georgineknolde og gladiolus

Opbevares frostfrit i mit udhus, på gamle netbakker, beregnet til opbevaring af blomsterløg, se billedet nedenfor. Georgineknoldende er efterhånden temmelig store, da de er flere år gamle. Men, i alt 18 stk. + det løse, fylder alligevel mindre end en halv kvadratmeter på denne måde.

Laurbærbusken

Er ikke fuld vinterhårdfør i Danmark, men kan overleve ned til -10°C, hvis den dækkes til. Vinterdækningen skal dels beskytte de nye skud mod den udtørrende barfrost og skarpe forårssol, og dels forhindre solen i at varme bladene op, mens rødderne er frosne. Jeg har i år forsøgt mig med en klar plast trapezplade rundt om busken, suppleret med visne blade mellem grenene – måske skal der også et “solgardin” op, når foråret nærmer sig….  

Radicchio

Står stadigvæk sprød og lækker, efter flere nætter med frost. Det er et dejligt supplement til vinterkålen i salatskålen – flot at se på med de spraglede rød-hvide blade, samtidig med en rigtig god, let bitter smag.   

Frostfri opbevaring af knolde og blomsterløg

Radicchio’s sprøde hjerte

Laurbærbusken i vinterhi

I efteråret nås højdepunktet for høst af vinter-grøntsagerne, der endnu står saftspændte og smagfulde på deres plads i haven.

Her er der taget grønt fra til suppekøkkenet, men der er en synlig mangel – pastinakken! En af de afgrøder hvor spiringen gang på gang slår fejl i min køkkenhave. Jeg gør et nyt forsøg igen til næste år.

Porrer

I april og juli skrev jeg om den plagsomme løgminerflue, der er et stort problem ved dyrkning porrer mange steder i landet. En sen udplantning, hvor æglægnin-gen fra første generationsfluer undgås, kombineret med netdækning i juli, skulle forebygge angreb, da anden generation først flyver i starten af august.

Det blev afprøvet – og VIRKEDE….. Porrerne står fine og næsten fejlfri, måske lidt små, men årsagen er her sandsynligvis mangel på vand, der har været den begrænsende faktor for vækst i 2022.

Men, træerne vokser jo ikke ind i himlen!

Der findes andre skadedyr der holder af porrer, fx ageruglens larve – knopormen. På nuværende tidspunkt, en blegfed, lillefingertyk skabning med en voldsom appetit, jf. foto.

De voksne agerugler flyver og lægger æg i juni og begyndelsen af juli måned – altså inden jeg fik lagt insektnet på porrebedet…..

Angrebet er heldigvis begrænset og skulle der være larver tilbage, så aftager ædeaktiviteten i løbet af efteråret når jordtemperaturen falder.

Og så lidt om udendørs opbevaring…

Jordskogger skal blive i jorden, i den række de er sat, for at undgå uønsket spredning. Næste forår graves jorden igennem, og de overflødige jordskogger fjernes, eller der udtyndes bare i de fremvoksede planter.

Rodfrugter kan overdækkes med min. 25 cm blade og fiberdug – ikke halm og plast, der tiltrækker mus. Det gælder pastinakker, skorzonerrødder, gulerødder og persillerødder. Rødbeder, majroer, ræddiker og knoldselleri, der stikker op over jorden, kan også klare sig på denne måde, indtil frosten kommer.

Korpset af de flyvende nyttedyr er i år udvidet med endnu et medlem – nemlig hvepsen, eller mere korrekt, gedehamsen. De har uvidende, men aktivt, deltaget i et forsøg, hvor jeg har afprøvet hvor galt det ville gå, ved at undlade overdækning af grønkål og palmekål med insektnet.

De forkultiverede kålplanter blev først udplantet sidst i maj, for at minimere angrebet af kålsommer-fugle i deres første flyveperiode – det gik fint!

Den næste flyveperiode starter i juli, og her kom ”hvepse-patruljen” mig til undsætning. Jeg sørgede for en skål med vand til dem tæt på kålbedet, og de afsøgte så til gengæld kålbladenes underside for animalsk føde – æg og larver, og måske også nogle af de små hvide kålfluer. Resultatet er i dag nogle næsten fejlfri planter – dog lidt små i år, men det skyldes sandsynligvis mangel på vand.

Der er nu kun få afgrøder at vente på; snart jordskokker, selleri og porrer der vokser lidt endnu, og så er der mit bed med Radisscio. De står store, flotte og grønne, men om de når at danne de eftertragte røde, faste, let bitre hoveder, det må jeg vente på i spænding……??

Haven har i juli måned været meget præget af tørken. De afgrøder der ellers ville gå til, har jeg vandet, fx de nyplantede jordbær. Ud over mangel på vand, har temperaturen været rekordhøj, og vinden fra syd har føltes som en føntørrer. Det gik hårdt ud over mine stangbønner, der nærmest blev ”brændt af”.

På trods af tørken, har der alligevel været en masse god mad at hente i haven, fx squash og tomater, der elsker varmen. Det er bl.a. blevet til en gang Briam, den græske, ovnbagte udgave af Rataouille – skønt!

Høst af frø

Det har også været en god periode til høst af frø, til næste års afgrøder. Her skelner man mellem de nemme, dem i hylster og de våde frø.

Eksempler på de nemme frø er koriander, dild, persille og fennikel, der sidder helt frit og kan høstes når de er modne.

Ærter og bønner sidder i hylster, der klippes af når de er modne, hvorefter frøene høstes når de er helt tørre.

På billederne er vist de tørre hestebønner, klar til høst.

De våde frø befinder sig inde i frugten, fx, agurk, melon, squash og tomat. Jeg høster selv frø fra mine tomater på følgende måde: Jeg udser mig et flot eksemplar, og piller så frøene ud når frugten er helt moden. Frøene er omsluttet af et slimlag, der kan gnides af med køkkenrulle, inden de lægges til tørre, fx på et ubleget kaffefilter. Der findes også andre metoder med afgæring af slimlaget i vand, men begge metoder kan bruges til tomatfrø.

Har du købt en tomatplante hos gartneren, eller fået en fra supermarkedet der smagte fantastisk, så skal du være opmærksom på at de fleste kommercielle sorter oftest er såkaldte F1-sorter. Dvs. sorter der er fremavlet ved en kontrolleret krydsning af to helt rene sorter. Da de gode egen­­skaber hos F1-sorter sjældent er til stede i næste generation, dvs. i de frø, vi høster, egner F1 sorter sig ikke til at tage frø af.  

De sikre afgrøder at tage frø fra er de såkaldte selvbestøvere, fx frøægte sorter af tomat, ært, salat og havebønne. Der findes desuden selvbestøvere, der kan bestøves af andre sorter af samme art, fx hestebønne, peber og chili. Endelig er der fremmedbestøvere såsom havekål, rødbeder, græskar, squash, majs, dild, og persille, m.fl. Her kan sorter af samme art krydse flittigt – nogle arter på flere kilometers afstand, så næste års høst er uforudsigelig.

Juli 2022

Jeg forsætter hvor jeg slap i juni måned, nemlig med kartoflerne…

Når begejstringen over de første nye kartofler har lagt sig, kan skuffelsen over de melede, lidt kedelige rester melde sig. For hvornår er de sene kartofler klar til høst og hvordan opbevares de? Kartofler til lagring styres efter størrelse og formål, og dermed konsistens – de melede bruges til mos og bagning, de faste, til skrælle/pille. De fleste sorter bliver melede, hvis planterne får lov til at vokse færdig. Klippes toppen af ved jorden, standses væksten. Lad knoldene blive i jorden så længe som muligt, men tag dem op før jordtemperaturen når ned på 3 °C, hvor stivelsen i kartoflen omdannes til sukker, der giver en sød og vandet smag.

Høsten af hestebønner er startet. Det er en dejlig, lidt overset afgrøde, der vokser i midten af bedet mellem de sene kartofler, der kræver god plads. Herved udnyttes bedet optimalt, der samles kvælstof til næste års afgrøder, og de flotte blomster giver god mad til de flyvende insekter, som den langbenede skønhed der sidder midt i billedet.

I april skrev jeg om den plagsomme løgminerflue, hvor 2. generation starter sin flyveperiode i midten af juli. Porrerne er derfor buret inde – jeg krydser fingre for at insektnettet holder tæt til slutningen af september, hvor fluerne er færdige med at lægge æg.

Det er i øvrigt også tid til at overdække gulerødderne, da 2. generation af gulerodsfluen starter flyveperioden i midten af august.

De farvestrålende bladbeder er med til at give haven lidt kulør, på en årstid hvor flere bede står bare. Det gamle jordbærbed er ryddet, og der er sået grøntgødning – en blanding af honningurt, boghvede og blodkløver. Der er gjort klar til et nyt hold jordbær i bedet hvor der stod sommerkål. Her er der bredsået et blanding af spinat og basilikum som grøntgødning/bunddække. Jeg har aldrig før haft basilikum på friland, så det bliver sjovt at se hvordan det går.

Juni 2022

Løg, jordbær og kartofler har været de væsentligste afgrøder i denne måned. Det øvrige står godt – regnen er faldet på de rigtige tidspunkter i år.

Lidt mere kartoffelsnak….

Jeg startede med at høste Flavia i begyndelsen af juni måned – en kartoffelsort jeg selv har holdt i live i flere år, da den ikke længere er til at opdrive. Jeg lader et par planter stå til næste års læggekartofler, tager de pæneste fra, og opbevarer dem i et frostfrit uderum.  

Ellers er det måske lidt tidligt at tænke på næste års læggekartofler, men jeg vil alligevel gøre opmærksom på at konventionelle læggekartofler ofte er overfladebehandlet med et svampemiddel. Fx Diabolo, der med et indhold af imazalil er mærket med faresymboler, der advarer om risiko for såvel sundhed som miljø.  Direkte citeret fra https://middeldatabasen.dk/, er de bejdsede kartofler farlige og må ikke anvendes til menneskeføde eller foder.

Endnu et argument for at dyrke, eller købe økologiske kartofler er, at Miljøstyrelsen for tredje år i træk har givet dispensation til anvendelse af sprøjtegiften Reglone til nedvisning af kartofler til lagring, dvs. både spisekartofler og læggekartofler. Reglone blev forbudt i EU i 2020 fordi aktivstoffet diquat kan give skader på hjernen.

Kartofler er, på trods af et massivt forbrug af sprøjtemidler i den konventionelle dyrkning, en dejlig nem afgrøde i den økologiske køkkenhave. En af de få udfordringer der kan opstå, er angreb af kartoffelskimmel i løbet af juli måned, i en periode med varmt og fugtigt vejr. Skimmelangrebet ses på bladende som gråbrune, ofte vanddrukne pletter, på undersiden evt. som en lys skimmelagtig belægning. De angrebne bladpartier skal fjernes, evt. hele toppen, da det kan udvikle sig epidemisk til resten af planten. Dette er særligt vigtigt hvis man dyrker tomater, da kartoffelskimmel også kan angribe tomatplanterne!  

Maj 2022

Køkkenhaven står flot efter ca. 30 mm regn, nu venter vi bare på varmen….

Alt er sået i denne omgang, jeg mangler bare at sætte porrer. Det bliver her i starten af juni, så jeg forhåbentlig slipper for 1. generation af løgminerfluen, jf. mit skriv i april.

I sensommeren sidste år tilsåede jeg et bed med en grøntgødningsblanding, bestående af boghvede, honningurt og blodkløver. Væksten blev flot og tæt – et dejligt sted for dræbersneglen at lægge æg, til at sikre næste års afkom. Blodkløveren overvintrede og det gjorde de små snegle også – i hobetal….

Jeg har haft held med at ”rense“ bedet, ved at etablere sneglevenlige, fugtige oaser, hvor de samler sig i dagtimerne. Her har jeg brugt blade fra hyldebuske som lokkemiddel, lagt under store sorte potter. Jeg snupper og afliver sneglene med en saks, hvorefter jeg lader dem ligge på jorden, som en del af lokkemaden. Ved brug af saks eller spade, skal man sigte efter at ramme så tæt på åndehullet i forenden som muligt. De indsamlede snegle kan også overhældes med kogende vand. Tempera-turen er vigtig for at sikre en hurtig aflivning. Brug af salt er forbudt, i henhold til dyreværnsloven.

Brug af ølfælder er for øvrigt også forbudt, hvis sneglene drukner – men, det siges at de dør af alkoholforgiftning inden de dratter i baljen.

Kemisk bekæmpelse med Ferramol er en effektiv løsning. Der er ingen behandlingstid, det er godkendt til økologisk brug, er ufarligt for mennesker, dyr og planter, men….. jeg bruger det som den sidste udvej, da det ikke kun er de uønskede snegle der rammes, men også de “gamle”, fine, med hus…..

April 2022

Tomaterne er nu udplantet i drivhuset og overskudsproduktionen er leveret videre til nye hjem. Salaten i drivhuset er næsten spiseklar. Artiskokker og sommerkål (spidskål og hvidkål) er udplantet i mistbænk. Ude er der sået spinat, bladbede og rød havemælde – og så er der gjort klar til gulerødder, rødbeder og skorzonerrødder. Så alt er som det plejer, på denne dejlige tid af året, næsten…..

For løgene er i år sat under skærpet opsyn! Årsagen er, at mine porrer forrige år blev angrebet, og fuldstændigt ødelagt, af et for mig på det tidspunkt ukendt kryb, der viste sig at være løgminerfluens larver.

Sidste år lavede jeg forsøg med mine løg, hvor hovedparten blev sat under fiberdug, mens en række stod udækket. I starten af juli kunne jeg høste løg fra den udækkede række, der var tydeligt angrebet af første generation af løgminerfluens larver, se billede.  Alle mine løg er i år dækket med fiberdug!

Løgminerfluen er et forholdsvis ”nyt ” skadedyr i Danmark, hvor den blev observeret første gang på Sydsjælland i 2018. I dag findes den udbredt over hele landet, hvor den gør stor skade på især porrer.

Der er gode råd at hente på https://www.plante-doktor.dk/loegminerfluen.html, i forhold til dyrkning af porrer. Her anbefales det bl.a., at vente med at udplantningen til sidst i maj måned. Det vil sandsynligvis nedsætte angrebet, da første generations fluer flyver tidligere. Udenlandske undersøgelser tyder på, at man kan undgå netdækning i juni og juli måned, idet anden generation først fremkommer i starten af august – det skal prøves!

Nu er der for alvor ved at komme gang i haveaktiviteterne. Drivhuset blev gjort klar til indflytning i starten af måneden – der blev gødet, fyldt frisk jord i bedene, og skuret og skrubbet med brun sæbe og højtryksrenser.

Tomaterne blev også sået først i marts, nu er de allerede videre i de næste potter. De øvrige frø der blev sået i februar er også i fuld vækst, og priklet i større potter.

Som tidligere skrevet, bruger jeg hestegødning i drivhuset –  det har fungeret fint igennem rigtig mange år. Lige indtil forrige år, hvor tomatplanterne pludselig begyndte at mistrives. Først blev bladene derforme og forkrøblede, og senere var der også tydelig misvækst i selve tomaterne, jf. billeder.

Jeg fik opklaret hvad der var galt – næsten det værst tænkelige,  planterne var ramt af pesticidforurening! Det viste sig, at græsset i den wrap som hestene var blevet fodret med, var sprøjtet mod ukrudt, og sprøjtemidlet var gået intakt gennem fordøjelsessystemet, og ud med hestepærerne. Jeg fandt også ud af at der eksisterer en FB gruppe ”Stop pesticidrester i gødning og jordprodukter” med 932 medlemmer, der har været ude for noget tilsvarende – så trist! Haveselskabet har skrevet en meget spændende (uhyggelig) artikel om emnet, ”Store mængder skadelige stoffer fundet i organisk ”øko”-gødning”, der kan læses på haveseslskabet.dk.

Da der sandsynligvis også kan findes sprøjterester i halm, bruger vi nu pesticidfrit hamp som strøelse hos hestene når der skal opsamles gødning til haven, og der fordres selvfølgelig kun med usprøjtet wrap.

Februar 2022

Så er vi nået til slutningen af februar – sanglærken var allerede på himlen i Ømarken for en uge siden, det er et af de sikre forårstegn.

Januar 2022

Aktiviteten i årets første måned er begrænset. Jeg har lavet udkast til haveplan og bestilt frø hos min faste leverandør, det svenske frøfirma Runåbergs fröer https://www.runabergsfroer.se. De har et stort udvalg af økologiske frø, primært gamle sorter, der er velafprøvede under de nordiske klimaforhold.

Lidt krydderurter kan der også findes i haven på denne årstid, mens den endnu ikke er dækket af sne; bredbladet persille, bibernelle, rosmarin, salvie, laurbærblade, fennikeltop og kørvel – dejligt grønt tilskud til vintermaden. Der er også stadigvæk grønkål, og havesyren burde også være der, men selv her i vinterkulden er der konkurrenter til det friske grønne. Sent såede majroer blev høstet i starten af januar. Endelig er der jordskoggerne, ikke at forglemme, der stadig ligger sprøde og friske i jorden.